545170396

1 0 3

af de gamle Folder paa forskellig Vis. Først ved den Række ualmindelig dygtige og selvstændige Haandværkere, der paa denne Tid fremstod indenfor saa 'godt som alle Fag. De kunde ikke nøjes med at arbejde i den gamle Skure; de indførte nye Arbejds- metoder, større Forretningssans, videre Syn og klarere Intelligens i Haandværket og udvidede dette til Omraader, som det ikke tid­ ligere var faldet nogen ind at betræde. For Sadelmagernes Ved­ kommende kan saaledes anføres Udfoldelsen af Tapetsererfaget. Tidligere havde delte ikke paa nogen Maade kunnet betragtes som egnet til at udvikles som en selvstændig Gren af Lavets Arbejder. Oprindelig har Tapetsereriet vel indskrænket sig til Udstopning af Sadelpuder og Vognhynder, senere er Udstyringen af de store Karosser kommen til og endelig Polstringen af Møbler og alt, hvad der ellers nu henregnes til Tapetserernes og Dekoratørernes Fag. I første Halvdel af det 19. Aarhundrede fik denne Gren af Sadel­ magernes Arbejde mere og mere Betydning, saaledes at Mester­ stykket ved Reskript af 4. Maj 1839 kunde udvides til ogsaa at omfatte Forfærdigelsen af en Lænestols Sædemadras, udstoppet med Krølbaar og overtrukken med Haardug samt indsyet med Saffians Kjeder. Allerede faa Aar efter, 1843, var Udviklingen skreden saa vidt frem, at Tapetsereriet kunde gøres til et særligt Fag under Navn af »Tapetmagere«. Deres Mesterstykke kom til at bestaa af a. en med Fjedre og Krølbaar udpolstret og betrukken Lænestol, udført efter en af Magistraten approberet Model og b. et Udkast eller en Tegning til et Drapperi efter Opgivelse af det kgl. Akademi for de skønne Kunster, tilligemed et Overslag over Alenmaalet af det dertil medgaaende Slof, hvilket Prøvearbejde skulde bedømmes af Akademiet. De daværende Sadelmagere fik dog vedblivende tilladelse til at udøve Tapetsererarbejdet. Alle­ rede et Par Aar efter, ved Reskript af 10. Oktober 1845, blev de nævnte Bestemmelser forandrede saaledes, at de, som herefter vilde etablere sig som Tapetmagere skulde, hvis de vilde befatte sig med Drapperier, underkaste sig en Prøve, der skulde bestaa i at udiøre en Tegning til et saadant med Beregning af Mængden af det Stof, der skulde til. Tegningen skulde ligesom tidligere bifaldes af Kunstakademiet, men dette gjaldt nu ogsaa selve Drapperiet. De Sadelmagere, der havde aflagt Tapetse-