545170396

1 0 4

rermesterprøve, slap for at lave det 1839 indførte Stolesæde som Prøve. Medens det i høj Grad stemmede med Lavets Interesser, at Mesterstykket udvidedes 1839, fordi dette derved blev vanskeligere, var det derimod meget imod den indførte Tapetmagerprøve. Denne skabte nemlig ikke faa Konkurrenter til Sadelmagerne, fordi det ikke var nødvendigt, at en Tapetmager i Forvejen havde staaet visse Aar i Lære eller overhovedet havde beskæftiget sig med Faget. Naar Lejlighed gaves, klagedes der da ogsaa bittert over Indgreb i Næringen. Men havde Sadelmagerne Klager at føre over andre Fag, saa maa det ikke glemmes, at Sadelmagerne selv ikke gik Ham ioibi. Især bestred Malerne deres Ret til at opsætte Tapetpapir paa Vægge. Tapeter, sagde Malerne, var noget, de havde fundet paa, og desuden var det nødvendigt ved Valget af de rette Farver at have den Uddannelse, som kun en Maler fik. Sadelmagerne hæv­ dede paa deres Side, at det fra Arilds Tid havde hørt til deres Fag at beklæde baade Vægge, Ligkister etc. med vævede Stoffer, og at man nu anvendte Papir til Tapetsering, kunde næppe gøre noget Afbræk i deres Ret. Domstolene gav dem da ogsaa Med­ hold heri. Ogsaa fra Stolemagernes Side maatte Sadelmagerne finde sig i Protest mod, at de solgte polstrede Møbler. Stolemagerlavet an­ lagde saaledes i Fyrrerne Sag mod Sadelmager M. Hauschildt, fordi han selv forfærdigede og dels lod uberettigede forfærdige Stole og Sofaer. Der blev gjort Arrest hos Hauschildt, hos hvem der beslaglagdes 7 Stole, 5 Sofaer m. m. Hauschildt anlagde der- paa Kontrasøgsmaal mod Stolemagerlavet, hvorved Beslaglæggelsen ophævedes. Samme Resultat fik Sagen ved Højesteretsdom af 13. April 1848, der tillige tilkendte Hauschildt en betydelig Erstatning for den Skade, han havde lidt. Som foran anført maa denne Udvidelsestrang, der mærkes overalt indenfor Haandværkerstanden, føres tilbage til de mange dygtige Mestre, der opstod, og som ikke kunde nøjes med at holde sig indenfor de gamle Grænser. Det er da ogsaa paa denne Tid, at Haandværkerstanden gør sig kendt udadtil, og at man begynder at lægge Mærke til den. Tidligere havde der aldrig været Tale