545170396

106

til at komme dem til Livs. Spørgsmaalet affødte 1835 en livlig Meningsudveksling i Stænderforsamlingerne og i de efterfølgende Aar en fyldig Diskussion i Pressen og i man^e Pjecer Den 1838 stiftede Industriforening i København stillede sig i alt væsentligt paa Næringsfrihedens Side, og det samme var gennemgaaende Tilfældet med den Del af Borgerstanden, der ikke var lavsbunden. Ved kongelig Resolution af 3. April 1840 blev der af Køben­ havns Kommunalbestyrelse nedsat en Komité til Undersøgelse af Stadens Lavs- og Korporationsvæsen, og dermed var Signalet til en lang Kampperiode givet. Haandværkerne sluttede sig sammen og stiftede 1840 »Haand- værkerforeningen*, der blev Hovedkvarteret for Næringsfrihedens Modstandere. Det kunde ikke undgaaes, at den stærke Stemning mod La­ vene omvendt maatte vække ligesaa kraftig en Følelse for dem paa modsat Side. Haandværkerne holdt paa deres Rettigheder og gjorde dem gældende om muligt i endnu stærkere Grad end lid­ ligere. Maaske har Lavsprocesserne og Lavsforfølgelserne i ingen anden Periode af vort Haandværks Historie været talrigere end netop i F’yrrerne. Selv om Byttet synes at være nok saa ringe, fortsatte man dog Jagten med en Iver, der skulde synes en bedre Sag værdig. Sadelmagerlavet vedligeholdt saaledes Aar igennem en Proces mod en sølle »Equilibrist« ved Vesterbroes Theater, der havde forbrudt sig mod det ved at stoppe gamle Stolesæder og Madrasser. Det Resultat, den nedsatte Komité naaede med Hensyn til Lavsvæsenets Reform, var dog saare magert. Den 25. Oktober 1847 afgaves Betænkningen, hvis væsent­ ligste Indstillingspunkter, vedrørende de bestaaende Lav, gik ud paa, at det skulde være enhver tilladt at aflægge Mesterprøve uden i Forvejen at have gjort Svendestykke, og at den, der aflagde Mesterprøve, tillige fik samme Rettigheder som en Svend. Mesterstykkerne burde underkastes en Reform, saa at de kunde udføres hurtigere og billigere. Enhver Svend, der havde arbejdet som saadan i 8 Aar eller, efter at have opnaaet 30 Aars Alderen, i 4 Aar, skulde være be­ rettiget til uden Prøves Aflæggelse at faa Borgerskab som Frimester,