545170396

107

og i Udøvelsen af sin Profession at benytte sig af en Lærlings Hjælp, samt efter 8 Aars Forløb at arbejde med en Svend. Selv disse ret maadeholdne Forslag laldt dog i høj Grad Haandværkerstanden for Brystet. Den samlede sig med Haand- værkerforeningen som Mellemled til en kraftig Protest. Sagen var, at man saa mere i Betænkningen, end der laa i den. Man havde ventet Næringsfrihed og bevæbnet sig mod den. I Virkeligheden blev »Ilaandværkerstandens Bemærkninger«, der indgaves til Borgerrepræsentationen 1848 da ogsaa kun en Kamp mod Vejrmøller. Gaar man de enkelte Oldermænds Bemærkninger igennem, viser det sig, at de, foruden nogle Stiklerier til Kommis­ sionen paa Grund af dens formentlige Mangel paa Sagkundskab, kun indeholder rent formelle Indvendinger. Det eneste af Komiteens Indstillingspunkter, derivredes alvorligt imod fra samtlige Lavs Side, var Genoprettelsen af Frimesterin- stitutionen. Man var bange for den store Konkurrence, der her­ igennem kunde skabes for Lavsmestrene og kørte op med de tra Fortiden vel kendte Indvendinger om utidige Ægteskaber o. s. v. Af Humaniletshensyn var dog flere Lav villige til at gaa med til at indrømme Svende, der havde naaet 45 Aars Alderen, Frime- sterrettighedcr samt Tilladelse til at arbejde med en Svend. Ellers var alle Lav villige til at føje sig for tidsmæssige og liberale Reformer, havde intet imod at faa Mesterstykket forandret o. s. v. Sadelmagerlavet havde for sit Vedkommende allerede 1844 i Anledning af et Andragende til den nævnte Kommission fra Sadelmagersvendene tiltraadt en Forandring af Mesterstykket, (bekendtgjort ved Raadstueplakat af 23. Juni 1845), der gik ud paa, at den tidligere fordrede Skolesadel bortfaldt, og at Styk­ mesteren fik Valget imellem at forarbejde en glatsyet engelsk Herre- eller Damesadel med Bom. En Fordring, der samtidig blev fremsat om, at Stykmesteren ogsaa skulde slippe for at forfærdige Træbommen, gik Lavet imidlertid ikke med til. Hovedsagen var dog, at Mesterstykket for Fremtiden blev noget lettere at udføre. Der kunde sikkert, hvis man havde faaet Tid til at slaa koldt Vand i Blodet, have været indført flere saadanne Overgangsbestem­ melser, der kunde have skaanet Haandværkerstanden for den bratte Omvæltning, der skete 1857.