545170396

XIII. Lavet under og efter Nænngslovskampen. I\Faar man gennemgaar Lavets Protokoller fra Midten af det 19de Aarhundrede, modtager man intet Indtryk af, at de stærke Strømninger i Datidens Liv har spillet nogen særlig Rolle indenfor Lavet. Hverken Fyrrernes eller Halvtresernes Næringslovsbevæ­ gelse eller de nationale Strømninger spejler sig i Lavets Liv. Naturligvis var man imod Næringsfriheden, men Lavet kaster intet særligt Lod i Vægtskaalen, og stiller ingen af de førende Mænd, men følger kun med Strømmen, det sidste endda med en lille An­ tydning af Vrangvilje, som da der i 1858 bevilges 25 Rdlr. til Næringsstandsforeningen under Forudsætning af, at det er sidste Ridrag, der ydes. At, Lavet dog helt igennem stod paa det gamle Grundlag, og havde meget vanskeligt ved at forstaa den nye Tid, der indlededes med Næringsloven, fremgaar af flere forskellige Forhold. Særlig karakteristisk i denne Henseende er de nye Love, som Lavet udarbejdede umiddelbart forinden Næringsloven skulde træde i Kraft den 1. Januar 1862. Efter dem er Lavets Medlemmer de Sadelmagermestre, som ikke har udmeldt sig den 31. December 1861 og ikke staa til Re­ stance med Afgifter, men med Hensyn til Optagelsen at nye Med­ lemmer hedder det, at disse, foruden at have de Kvalifikationer, som Næringsloven foreskriver for at faa Borgerskab, skal forfær­ dige Sadelmagerm es te rprøve efter Raadstueplakaten af 3. Maj 1858 eller have saadanne Kvalifikationer, der kan anses for ens­ betydende dermed, i hvilket sidste Tilfælde Optagelsen i Lavet skulde ske ved Ballotation i en Lavsforsamling.