545170396

19

deles Klavs Rasmussen ved Stevnet i Oldermandens Hus og lovede at skaffe »Bevisning« for, hvorledes han havde skikket sig i Malmø og hvor som helst, han havde været inden St. Lavrids Dag, under Straf af 1 Td. tysk 01 til Brødrene. At det imidlertid ikke altid har været let at gennemføre de gældende Regler, ses af, at adskillige af dem ret hyppigt har maattet indskærpes. Dette gælder saaledes Anmeldelsespligten for antagne Lære­ drenge og Svende. 1595 maa man f. Eks. fastsætte en Bøde paa 1 Td. 01 for den, som ikke har »ført sin Dreng ind for Embedet den anden Lavsstevne«. Meningen hermed var den at have Øje med, at Mestrene ikke holdt flere Drenge end sædvanemæssigt, og saa naturligvis iøvrigt den, paa alle andre Omraader at kunne øve Kontrol med Lær­ lingeforholdet. Læretiden er i det 16. Aarhundrede noget forskellig. Den begynder med to Aar, men synes sidst i Aarhundredet at have været tre og fire Aar. En enkelt Gang forekommer en Læretid paa fem Aar, men saa skulde Mesteren ogsaa holde Lærlingen »med Sko og Klæder og forsørge ham som sit eget Barn«. I Indtegningspenge maatte Læredrengen betale 4 Mk. og stille Sikkerhed for, at han forblev i Læren og skikkede sig »ærlig, trolig og vel«. Heller ikke synes det altid at have været let at faa Medlem­ merne til at overholde deres Broderskabsforpligtelser. 1574 maa det atter vedtages, at den Broder, som ikke kommer til Lavsstevne inden Klokken faar udslaaet, skal bøde efter Skraaens Lydelse »uden al Modsigelse«. At det har været nødvendigt at opfriske Pligten til at møde, vil fremgaa af en Kontrovers, der nogle Aar forinden havde fundet Sted med en Broder ved Navn Gert. Da der blev spurgt ham om Grunden til hans Udeblivelse fra et Lavsstevne, svarede han, »at han ikke vilde vorde straffet, men han vilde komme, om han lystede og var tilfreds med os, og være hjemme, om han lystede«. Ligeledes maatte man 1554 indskærpe, at de døde skulde