545170396

IV. Sadelmagerne.

d ad e len skal — oml rent paa Karl den Stores Tid — være indført til Vestevropa fra Østerlandene. I Løbet af Middelalderen undergik den dog betydelige Formidlinger. — Efter endnu beva­ rede Billeder — bestod den til at begynde med, kun af et temmelig fladt Sæde med en ganske lav For- og Bagbom. Eflerhaanden som det tunge Rytteri blev den vigtigste Del af Hærene, og Lansen — i stedse større Længde og Vægt — blev det væsentligste An- grebsvaaben — fordredes det imidlertid af Sadelen, at den skulde være et sikkert og fast Sæde for Rytteren, saa at han kunde tage imod et endog stærkt Stød, uden at blive kastet af Hesten. Vi ser derfor ogsaa, at Sadelens Bomme lidt efter lidt vokse i Højden og formes saaledes, at Rytterens Laarparti til sidst helt indesluttes ligesom i en Tang, idet Bagbommen bøjes fremad og Forbommen bagud. For at holde Rytteren endnu bedre fast, brugte man undertiden at forbinde For- og Bagbommen med en Rem, der spændtes over Rytterens Laar, saa at den ridende ikke blot var klemt inde imellem de to Bomme, men tillige spændt fast til selve Sadelen. For at Sadelen endelig kunde sidde urokkeligt, brugte man ikke alene at spænde den fast ved Hjælp af Sadelgjorde, men tillige at fæstne den til Hesten ved For- og Bagtøj, d. v. s. Remme, der udgik henholdsvis fra Forbommen omkring Bringen og fra Bag­ bommen omkring Hestens Bagparti. Selve Sadelbommen var lavet af Træ, Bommene ofte prydede med Beslag, Sædet vistnok dækket med en udstoppet, løs Sadel­ pude af Skind eller Klæde. Saaledes var Hovedtypen paa Sadler med faa Forandringer til henimod det 15. Aarhundrede. Paa denne Tid trængte den