545170396

28

Læderet til at spille Hovedrollen til Dækning af Bommen, hvad enten det- nu var som et løst Overtræk paa Bommen i Form af en Sadelpude, eller det var selve Bommen, der forsynedes med Læderbetræk. Denne Skikkelse beholdt Sadelen for det svære Rytteri i alt væsentligt til henimod det 18. Aarhundredes Slutning, da den engelske Sadel kom i Brug. Ved Siden af den specielle Ryttersadel anvendtes naturligvis ogsaa andre Former, saaledes Rejsesadlen. Det er ogsaa i det 16. Aarhundrede, at den nu brugelige Form lor Damesadlen med det store Horn forpaa, der var opfunden i Italien i det 16. Aarhundrede, blev almindelig. \ Det tør vistnok antages, at der ikke er bleven brugt eller frembragt ret mange Sadler herhjemme i Middelalderen Hvad der skulde benyttes af denne Artikel er sikkert bleven indført. Remme- sniderne, der var de Haandværkere, man skulde tro nærmest til at lave Sadler, har næppe gjort det, da de ellers ikke havde fundet sig i, at der i første Halvdel af det *16. Aarhundrede opstod en særlig Slags Haandværkere, der forfærdigede Sadler. Det var Sadelmagerne. De nævnes første Gang 1549 i den nye Skraa, der dette Aar blev udstedt for Remmesniderne og Punge- magerne, af hvis Lav de kom til at udgøre en Del. Samtidig og maaske sammen med disse havde Sadelmagerne henvendt sig til Borgmester og Raad med Klage over, at der »skete dem stor Skade af fremmede«, der indførte Sadler paa Trods af deres Embedes Rettigheder. Efter dette Udtryk at dømme, maa man formode, at Sadel­ magerne allerede noget forinden har haft et selvstændigt Lav i Kjøbenhavn, og man tager næppe fejl i at antage, at Betingelserne for dette Lavs Eksistens har bestaaet i det forholdsvis store Ryllerhold. Kongerne knyttede til sig og i det Hele i den større Pragtudfoldelse, som Kongemagten fra og med Christian III ud­ foldede for at betone sin Autoritet, en Bevægelse, som Adelen efter Evne sluttede sig til. En Omstændighed, der ogsaa kan have haft sin Indflydelse paa Sadelmagerne, er den, at Anvendelsen af Vogne som Befor­ dringsmidler blev mere almindelig i det 16. Aarhundrede end tidligere.