545170396

29

Udstyrelsen af disse Vogne hørte Sadelmagerne til. I et hvert Fald var dette Tilfældet i Tyskland. I Niirnberg Sadelmagerlavs »Ehrenlied« hedder det f. Eks. om Sadelmagernes Arbejdsomraade:

Der Sattier ziert des Wagners Werke Was hilft sein Arbeit gut von Stårke Wann es der Sattier nicht beziehet Dann man seinen Kunstfleiss siehet. Die Buehen, Linden, Espen und Birken Dem Sattier gar viel Nutzen wirken Kummetholser und Sattel zu bereiten Die er gar kiinstlich weiss zu schneiden. Viel Sattel schon und manche Sorten Von Sattier schon gemacht sind worden

Gebunzinirt*), geziert, geåtzt Mit Edelsteinen schon versetzt.

Her er Sadelmagernes Arbejdsfelt angivet som omfattende Udstyrelse af Vogne samt Forfærdigelsen af Rideløj Det er særligt med Hensyn til Udstyrelsen af dette sidste, at der i ovennævnte Vers tales om Ædelstene o. s. v. Vi har mange Kilder med Be­ skrivelser af den Pragt og Luksus, som udfoldedes i Ridetøjets Udstyr, baade ved Anvendelsen af forskellige Farver, ved Ætsning og Besætning med allehaande kostelige Stene. Det er maaske af denne Grund, at Ridetøj oprindelig mange Steder fremstilledes af Malerne, eller som de kaldtes »Schiiter«ne, fordi de ogsaa lavede de af Ridderne i Kamp og til Turneringer benyttede Skjolde. Læder og Skind var ingenlunde Hovedemnet for Sadelmagerne; de an­ vendte i nok saa høj Grad Træ og Metal til deres Arbejder; og dette maa vistnok betragtes som Hovedgrunden til, at de kunde holde sig isolerede fra Remmesniderne. Alene Forfærdigelsen af Sadelbommene, den vigtigste Bestanddel af Sadelen, var jo lige saa meget en Snedker- eller Tømrervirksomhed, som et Arbejde for en Læderhaandværker. 1 Paris, hvor de forskellige Haandværk var i bøj Grad specialiserede, forfærdigedes Sadelbommene saa­ ledes af en særlig Slags Arbejdere, der kaldtes »Chapuiseurs<. ') puuslet.