545170396

31

Det hedder nemlig deri, at Sadelmagerne ikke maa bruge Remme- snider Embede, dem til Skade, som er i Remmesnider Lavet, uden for saa vidt, de kan faa Lov dertil hos Remmesniderne selv. Til noget Samarbejde kom det dog ikke mellem de to Fag. Hver holdt sig til sit. Ogsaa organisationsmæssigt set synes Sadel­ magerne at have holdt sig for sig selv. I hele Perioden fra 1549 til 1622, da Lavet atter fik en ny Skraa. findes der saaledes ikke en eneste Sadelmager som Oldermand. Grunden til denne Særstilling maa vistnok søges i, at Sadel­ magerne nationalt har været noget for sig, idet de, saa vidt man kan se, alle var indvandrede fra Tyskland og fik de fleste Svende derfra. Et interessant Eksempel herpaa haves i den Række Artikler, som Sadelmagerne i Kjøbenhavn samt hele Sjælland og Skaane vedtog 1609, og hvorved de, uden Hensyn til de Lavsforbindelser, de alt tidligere maatte have indgaaet, afsluttede et Forbund for sig i Lighed med dem, vi kender fra mange tyske Provinser. Forbilledet for disse nye Vedtægter var dem, der gjaldt i den »vidt berømte« Stad Rrunsvig. Herefter kunde Optagelse i Lavet kun ske, naar vedkommende havde udstaaet en Læretid paa tre Aar og dernæst havde vandiet paa Haandværket udenlands i mindst tre paa hinanden følgende Aar. Havde den paagældende Svend ikke gennemgaaet disse Prøver, eller kunde han ikke yde Bevis derfor, maatte ingen ærlig Mester antage ham. Var Vandringstiden imidlertid vel overstaaet, og havde Svenden Lyst til at nedsætte sig, saa kunde han lade det ærbare Haandværk sammenkalde mod at betale det fastsatte Gebyr, 1 Rigsort, og saa »beskedelig« fremkomme med sin Anmodning. .Oldermanden skulde da i hele Haandværkets Navn give ham Underretning om Optagel­ sesbetingelserne og om Artiklerne, som Mesteraspiranten derpaa med Haand og Mund maatte love at holde ubrødeligt og staa »stift og fast« paa overfor sine Efterkommere. Syntes han imidlertid, at Artiklerne var for svære at overholde, kunde han igen begive sig paa Vandring, hvad der dog først vilde blive tilladt, naar han havde betalt 1 Rigsdaler til Lavet. Det bør vel antages, at de fleste var paa det rene med, hvad