545170396

33

Blev to Lavsbrødre uenige, skulde deres Sag afgøres af Lavet. Hvem der ikke vilde lade sig forlige der, men »besværede Øvrig­ heden« med sine Anliggender, fik sit Værksted lukket, indtil han faldt til Føje og forligede sig med sin Modstander. Havde en Mester faaet sit Værksted lukket og forsætligt tøvede mere end et Aar med at gøre sig »redelig«, skulde han være hjem­ falden til Haandværkets vilkaarlige Straf og være forpligtet til at udrede sin »Mesterkost« en Gang til. Som man ser, er disse Bestemmelser adskillig skrappere end dem, vi tidligere har lært at kende. Ikke blot er den Tid, en Svend maatte vente, inden han kunde blive Mester, forøget med de tre Vandreaar, men ogsaa Bestemmelserne om Forfærdigelsen af Mesterstykket og Indtrædelsespengene fremtræder i betydelig skærpet Skikkelse. Som ovenfor antydet maa Grunden hertil imidlertid ikke søges i de særlige danske Forhold, hvorunder Sadelmagerne levede. Det er derimod Hensynet til de tyske Svende, der gør sig gældende. Naar disse skulde tage Arbejde her i Landet, forlangte de, at den Mester, de kom til at staa i Arbejde hos, skulde rette sig efter, hvad der var Haandværkets Skik og Brug. Det er af denne Grund, at det som Indledning til Artiklerne hedder, at man havde anset det for »rosværdigt og godt at indrette en rigtig Orden efter vort lovlige Haandværks Skik, saaledes som den er brugelig i det romerske Rige og særlig i den vidt berømte Stad Brunsvig«. Det kunde jo synes underligt, at ogsaa Svendene kunde ønske at skærpe Adgangsvilkaarene for Mesterskabet, men Sagen var, at Svendene i lige saa høj Grad som Mestrene var grebne af Lavs- aanden og var interesserede i, at ingen andre end Fagets Svende kunde naa Mesterstillingen. Derfor blev de strængere Bestemmelser ikke bekæmpede af Svendene. Paa den anden Side er det naturligt, at Svendene havde Fordringer at stille overfor Mestrene, hvad Løn, Arbejdstid og Arbejdsforhold i det hele angaar, Krav, som til Tider kom til at danne betydelige Tvistepunkter mellem Mestre og Svende indbyrdes. Som Regel var det Svendene, der gik af med Sejren i disse Spørgsmaal, fordi deres Organisation var den stærkeste, og fordi Svendene var mindre uafhængige af Tid og Sted end Mestrene.