545170396

V. Forholdet til Svendene. Haandværks Skik og Brug. I Haandværkets tidligste Tid var Svendens Interesser kun lidet forskellige fra Mesterens. Det var først efterhaanden som Adgangen til Lavet blev be- sværliggjort og den Ventetid, der maatte gaa, inden en Svend kunde naa Mesterstillingen, blev forøget, dels ved de saakaldte Mestersvendeaar, dels ved Vandringstiden, at Svendene blev en Klasse for sig, der paa flere Omraader maatte faa Interesser, mod­ satte Mestrenes. Svendene, hvoraf de fleste maatte vente ikke saa faa Aar, inden de fik sparet sig saa meget sammen, at de kunde blive selvstændige, vilde da ogsaa tale et Ord med om Arbejdsforholdenes Ordning og vilde ikke finde sig i Mestrenes ensidige Bestemmelser paa dette Omraade. Det blev med andre Ord Spørgsmaalene om Arbejdstid, Ar­ bejdsløn og Arbejdsanvisning, der kom Mestrene og Svendene imellem. Svendene, der arbejdede fra tidlig Morgen til Aften sent, og som skulde rette sig efter Mesterens Hustugt med Hensyn til Sengetid og Maaltider, satte alt, hvad de kunde ind paa at faa mere Fritid. Striden om »blaa Mandage« blev f. Eks. et stadigt Tvistens Æble Aarhundreder igennem mellem de to Lejre. Lønnen spillede derimod en mindre Rolle, saalænge Hovedvederlaget for Svendens Arbejde bestod i Kost og Logi. Ogsaa Arbejdsanvis­ ningen voldte nogen Ulejlighed til at begynde med, og det var først efter at den saakaldte Omskuning var bleven indrettet, at der kom Ro over Sindene. Naturligvis medførte alle disse Stridigheder en betydelig Løshed i Forholdet mellem Mester og Svend. Ingen af Parterne følte sig