545170396

38

til en Mesters Værksted, hvilket der passede ham bedst, med Be­ sked om, at han ønskede »Omskuning«, det vil sige Ledsagelse af en Svend fra Mester til Mester i en bestemt Orden (etter »Wal- len«), for at spørge om Arbejde. Var der ingen Svend beskæftiget paa det Værksted, hvorhen der blev sendt Bud, skulde Mesteren selv indfinde sig og besørge Omskuningen. Hverken Svenden eller Mesteren maatte dog tøve mere end en Time med at komme, efter at der var sendt Bud, hvis de ikke vilde være Svendenes Straf ifalden. Fik en Svend Arbejde, gjaldt den gensidige Arbejdsoverens- komst til at begynde med 14 Dage. Drog Svenden bort inden Udløbet af denne Frist, var Straffen en Ugeløn. Kunde Mesteren omvendt ikke udholde Svenden i denne Tid, maatte han alligevel give ham Løn for begge Uger. Enhver Svend, der kom vandrende, skulde have 3 Skilling i »Vorschench«. Dette Beløb var han dog pligtig at tilbagebetale, saafremt han kom i Arbejde; i modsat Fald var det hans lov­ mæssige Understøttelse. Det vil sige en Del af den. Thi desuden tilkom der ham frit Natteleje hos den Mester, til hvilken han havde sendt Bud for at blive omskuet. Havde en Svend udholdt de fjorten Dage, og var han bleven enig med Mesteren om Arbejdstidens Forlængelse, saa maatte han melde sig paa Svendenes Herberge, hvor han skulde have sin be­ hørige Geskenk, det vil sige drikkes til af de andre Svende. Ved denne Lejlighed blev imidlertid den nyankomnes ziinftige Sindelag prøvet. Han maatte ved »Umfragen« — Spørgsmaal, der af Old- gesellen rettedes Kredsen rundt — gøre Rede for, hvorfra han var kommen, og om han her eller der havde truffet paa nogen eller noget, der stred mod Haandværks Skik og Brug. Spørgsmaal og Svar foregik i bestemte Former, ikke blot ved denne Lejlighed, men ogsaa ved alle andre, hvor Svenden mødte frem som rejsende paa Haandværket. Svenden maatte være hjemme i et Ceremoniel saa langt som et ondt Aar og saa indviklet og besværligt som ved selve det spanske Hof. Det gjaldt ved Opholdet paa Herberget, ved Omsku­ ningen, ved »Umfragen« og ved Vandringen. Og Ceremoniellet

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online