545170396

var ikke indskrænket til ydre Anstandsregler — som f. Eks. hvor- mange Knapper, der skulde være knappet i Frakken, eller hvorledes Vandringsstaven skulde holdes ved Besøg paa fremmede Værk­ steder —det lagde ogsaa i høj Grad Beslag paa de aandelige Kræf­ ter. Den rejsende Svend maatte huske Ramser, ikke i Linjevis, men i Alenvis. Han maatte uden at stamme kunne sige sin »Gruss« og uden en Fejl plapre frem den Uendelighed af kedsommelige Repliker, der skulde gøre det klart for begge Parter, at de var ærlige Svende i Overensstemmelse med de vedtagne »Handwerksgewonheiten«. Det var den strenge Iagttagelse af disse Regler, der mere end noget andet gjorde Haandværkerstanden til en Kaste for sig, vidt adskilt, og efterhaanden vidt forskellig fra de øvrige Klasser af Befolkningen. Men fremfor alt bandt de Svendene sammen til en stor international Skare, hvis første Pligt var den at være ærlige Svende, saa kunde Hensynet til Fædreland, Familie og Mester komme i anden Række. Dette gav selvfølgelig deres Organisation en særlig Styrke. Svenden følte sig ikke bunden af noget, men var straks rede til at spænde Kaarden om Livet og tage Staven i Haand, naar han ikke kunde faa sin Vilje. At Mestrene som Regel maatte bøje sig for Svendenes Fordrin­ ger, er den Overenskomst her er behandlet, netop Vidnesbyrd om. Foruden de alt anførte Vedtægter om Arbejdsanvisningen, indeholder den tillige Bestemmelser om, at hvert »Amt«, det vil sige Oldgesellens eller Ørtengesellens Bestilling skulde gaa fra Værk­ sted til Værksted og indenfor hvert Værksted fra Stol til Stol. Det er Kendetegn paa en i faste Rammer existerende Organisation, og at denne ikke kan have været helt ny, da Overenskomsten sluttedes, fremgaar vistnok deraf, at det vedtoges, at alle Drikke- rekvisiter (Schenkommen) skulde overantvortes den Svend, der overtog Embedet, i ubeskadiget Stand under Straf af en Ugeløn. Et Tegn paa Sadelmagersvendenes Magt ligger der formentlig ogsaa deri, at de foruden den almindelige sædvanemæssige Løn sikrede sig andre Tilskud, som det ellers ikke var Skik at give Svende herhjemme. Dette gælder saaledes Bestemmelserne om, at hver Svend skulde have tre Skilling dansk af sin Mester i Drikkepenge for hver ny