545170396

42

Kongen da heller ikke andet, end at en Mængde Svende straks begyndte paa egen Haand uden at tage Borgerskab. I et Brev af 1. December 1613 maa Kongen da ogsaa ud­ trykkelig gøre opmærksom paa, hvad Meningen var. Svende, der vilde arbejde for sig selv, skulde enten tage Borgerskab eller ogsaa gaa i Tjeneste hos Mestrene. Dermed har Kongen dog sikkert ikke formildet Lavene. Den Hoben Konkurrenter, som paa en Gang slog sig ned paa Markedet, maatte naturligvis volde dem »Skade og Afbræk«. Efter Forordningens Ordlyd skulde man tro, at Lavene straks maatte opløses. Dette skete imidlertid ingenlunde. Om Slagter­ lavet i Kjøbenhavn erfarer vi saaledes, at det baade 1616 og 1619

Pungemagere fra det 16 . Aarhundrede. Efter Træsnit af Joost Aramon.

valgte Oldermænd; ved sidste Valg berettes endog udtrykkelig, at det skete med Borgmestres og Raads Samtykke. Men endnu videre gik Sadelmagerne og Remmesniderne. Af den endnu bevarede Lavsprotokol ser vi, af en Indførsel af 24. Oktober 1613, at de ganske rolig besluttede at lade den kgl. Forordning uændset. Saa langt fra at opløse Lavet besluttede Lavsbrødrene tværtimod »en- drægtelig« at blive sammen, og »eftersom vores Skraa er os fra­ tagen af vor naadige Øvrighed« — hedder det i Protokollen — da ville menige Lavsbrødre samtligen blive ved den gamle fore­ fundne Skraa, som nu findes udi vores Skrin«. At Lavsbrødrene ikke blev ved Beslutningen alene, det erfarer vi ved at gaa videre i Protokollen. Lavet fortsatte f. Eks. med at forlange Mesterstykke og Indtrædelsespenge »efter vores Skraas