545170396

44

tringer, at de gamle Misbrug ikke igen kom i Svang. Lavene skulde — med andre Ord — ikke mere være selvstændige Institutioner, men gøres til Organer for Statens næringsretlige Avtoritet og lægges ind under Centralmagtens Ledelse. Den 10. December 1621 udstedte Christian den fjerde en ny Forordning, hvis Hensigt var at hjælpe Haandværket »paa Fode«, eftersom dette »en af de fornemme Aarsager ere, af hvilke næst Gud den allermægtigstes naadige Velsignelse, Lande og Rigers Fremvækst herkomme«. Det befaledes nu først, at alle Mestre i ethvert Haandværk skulde forfatte nogle »visse Vilkaar«, hvilke endelig skulde holdes af alle Mestre og Svende. Lavene skulde have en Oldermand, der sammen med to eller fire Mestre hver Uge skulde afgøre alle Uenigheder mellem Mestre og Svende. Lavene maatte have et Lavshus, men Gæstebud eller Drikkelag var det forbudt at holde deri. I Møderne maatte intet vedtages om Køb eller Salg af det paagældende Haandværks Frembringelser, »paa det den Uordning ikke igen skal indføres, som vi naadigst, næst Guds Allermægtigstes Hjælp, ved Skraaernes eller Embeds­ lavenes Nedlæggelse haver betaget«. Enhver, der vilde drive et Haandværk, skulde lade sig ind­ skrive hos Oldermanden, og intet Mesterstykke eller Mestergilde maatte forlanges af ham. Vi kender ikke Indholdet af de »visse Vilkaar«, Lavet ønskede indført. At de næppe har været overensstemmende med de Or­ densregler, Øvrigheden havde i Sinde at give, er sandsynligt, men derved var intet at gøre. Den 24. Maj 1623 udstedtes den nye Skraa af Borgmestre og Raad i København. Ligesom tidligere kom den til at gælde for Remmesnidere, Sadelmagere, Semsberedere, Handske- og Pungemagere. Angaaende Lavets Styrelse blev føl­ gende Regler indførte. Til Oldermandsposten maatte de menige Lavsbrødre selv udvælge to Medlemmer, af hvilke Borg­ mestre og Raad udnævnte den ene til Oldermand. Til Hjælp for denne skulde der tilforordnes to »forstandige« Mænd af de fire Embeder som Hossiddere. De skulde holde Møde hver Mandag, om saa ofte var fornødent, for at »forhøre de Klager, som kunde indtræffe mellem Mestre, Svende og Drenge. Der skulde antages