545170396

45

en Lavsskriver, som kunde optegne alt, hvad der blev vedtaget i Møderne, hvilke sidste skulde være »foruden Drik«. Oldermandens Virketid Varede et Aar, efter Udløbet af hvilken Tid han erstattedes af den ene af Hossidderne. I dennes Sted valgtes der da en ny Hossidder. Man kunde synes, at denne stadige Veksling af Styrelsen ikke kunde være til Baade for Lavets Sager, dels fordi der ingen Fasthed kunde komme i Styrelsen ved de mange Personskifter, og dels fordi det ikke kunde været givet, at den Person, der traadte i Spidsen, netop var egnet til at overtage Ledelsen. For den Tid, her er Tale om, havde disse Anker dog mindre at sige. Tradi­ tionen var i den Grad stærk og indbanket, at Personligheden havde mindre at sige. Endvidere maa det huskes, at Forretnin­ gerne næppe var ret mange eller uoverkommelige, eftersom alt Skriveri o. s. v. varetoges af Lavsskriveren Oprindeligt er det vistnok en vis Retfærdighedssans, der har fastsat den hyppige Skiften, idet man har villet, at saavidt muligt alle skulde have deres Del, saavel af de Byrder som af de Fordele, der var forbundne med Lavets Tillidsposter. Fra først af tør man derfor ogsaa gaa ud fra, at baade Oldermands- og Hossidderbestillingerne er gaaet paa Tur fra den ene til den anden af Lavsbrødrene, men senere kom man dog vistnok dertil, at i hvert Fald Oldermandsposten kun maatte bestrides af en dertil kvalificeret Person. Men et Genvalg til Oldermandsposten er dog en Begivenhed, som vi først træffer paa et meget sent Tidspunkt, saavel i Sadelmagerlavets som i andre Lavs Historie. I den Skraa, her er Tale om, er ethvert Spørgsmaal om Genvalg endog udtrykkelig afskaaren ved den Be­ stemmelse, at ingen skulde være Hossidder længere end i to Aar. Enhver, der optoges i Lavet, skulde indføres i' Lavets Proto­ kol med Navn og Adresse, for at Oldermanden saa meget bedre kunde vide at forrette kgl. Majestæts og Byens Ærinder, hvad der naturligvis vilde sige saa meget som, at Øvrigheden vilde have et paalideligt Materiale, paa Grundlag af hvilket den kunde finde sine Folk, naar det gjaldt om at udskrive Skatter eller paa anden Maade betænke Mestrene. Til disses offentlige Pligter hørte det forøvrigt at gøre Tjeneste i Borgervæbningen og paa anden Vis tage Del i Byens Tynger.