545170396

47

omtrent samme økonomiske Stade. Derfor var en Bestemmelse som denne nødvendig og ansaas af alle som værende ganske i sin Orden. En anden Bestemmelse, som indførtes i den nye Skraa, holdt Mestrene derimod mindre af; den indeholdt nemlig Forbud mod at sætte Varernes Pris højere end den naturligt burde være efter den Betaling, der var givet for Huder eller Skind, og den forbød endvidere Lavsbrødrene i deres Møder at beslutte noget om Prisen for deres Arbejde, thi det var imod Kongl. Majestæts Mandat. Kongen vilde selv regulere Priserne og alle andre økonomiske Forhold. Det vil forstaaes heraf, at der for de Tiders Haand- værksmester ikke kunde være Tale om at »slaa sig op«. Han maatte i Hovedsagen nøjes med den Løn, han kunde tjene ved sine egne Hænders Arbejde. Store Sager blev det ikke, thi at spekulere i de vekslende Konjunkturer kunde en Haandværker den Gang ikke. Som Regel uden Kapital, var han afskaaret fra at holde stort Lager, og var næsten udelukkende henvist til at arbejde efter Bestilling, en Arbejdsform, der da for saa vidt ogsaa stemmede godt med Haandværkets Tarv og dets Maade at virke paa. Resten af den nye Skraa indtages af Ordensregler, hvoraf de, der vedrører Svendene, have megen Interesse. Det fremgaar af disse Bestemmelser, at Svendene i de fire Fag, Lavet rummede, havde begyndt at faa Smag paa at holde blaa Mandag, men at de dog ikke var bievne saa rodfæstede i Vanen hermed, som det var Tilfældet i andre Fag. Der gøres i hvert Fald i Skraaen et Tilløb til at stoppe Udviklingen i denne Retning, idet det forordnes, at ingen Svende »selv maa tiltage sig nogen ørkesløs Dag om Ugen, hverken Mandag eller andre Dage, men skulde hver Mandag Morgen Klokken 5 slet-forføje dem paa deres Mesters Værksted. »Hvilken Haandværks Geselle herimod gør, uden han haver sin Mesters Forlov, da bøde 1 Mark første Gang, anden Gang 2 Mark og saa fremdeles, og desforuden stande til Rette, fordi han forsømte sin Mesters Gerning, efter Oldermandens og Hossiddernes Sigelse«. »Foragter og nogen Svend eller Dreng«, hedder det videre, »deres Husbonds eller Hustrus Mad og 01, som ustraffelig er, og det klages og bevises, bøde 1 Dir., kan han Bøderne ikke