545170396

3

ligger saa langt tilbage i Tiden som Skindernes, i Udførelsen af deres Haandtering, paa flere Omraader er stødt sammen med disse og derfor har følt Trang til at faa Brev paa deres Ret til at existere som selvstændige Haandværkere. At det saa netop blev Remmesniderne og Pungemagerne, der fandt hinanden, kan for­ klares deraf, at hvert Fag for sig ikke har haft Udøvere nok til at yde hverandre den gensidige Hjælp og Bistand i Sorg og Glæde, der ved Siden af den faglige Karakter, gav de gamle Lav deres Præg som Broderskaber. For at faa et Indblik i Lavets Virkemaade vil vi nu gennem- gaa Skraaens Enkeltheder. Lavsbrødrenes Rettigheder betones ved Bestemmelsen om, at ingen maatte udøve Haandværket, medmindre han var det mægtigt. Fremmede Remmesnidere og Pungemagere, der kom til Byen, maatte ikke sælge deres Arbejde i Stykketal, men kun i Hel­ eller Halv-Dusinvis En Undtagelse herfra dannede, hvad Skraaen kalder »standende Kræmmere, som pleje at staa ude med mange Haande Ting«. Alt, hvad en fremmed Remmesnider og Pungemager førte til Byen, skulde først synes af Oldermanden og Stolsbroderen, om det var godt udført. Var dette ikke Tilfældet, ifaldt den skyldige Bøder til Kongen og Byen. I disse Bestemmelser ligger hele Datidens Næringsret udtrykt. Lavets Medlemmer har til en vis Grad Eneret paa Haandværkets Udøvelse; kun som en Slags Sikkerhed for, at denne Ret ikke blev misbrugt, aabnede man ved Markeder og lignende Adgang for Handlende og Haandværkere andet Steds fra. Denne Konkur­ rence har dog neppe haft synderligt at sige. Det var jo den haand- værksmæssige Teknik, der raadede, og den var i Stand til at be­ herske det lokale Marked. Paa Grund af de dyre og vanskelige Transportforhold, og da Arbejdslønnen var nogenlunde ens overalt, kunde fremmede Haandværkere derfor kun i ringe Grad trække Kunder til sig, med mindre de da præsterede bedre og smukkere Arbejde end Byen var vant til. Det Monopol, Stedets Haandværkere herved fik paa deres Be­ stilling, blev dog ingenlunde udbyttet i den Grad, som Monopoler

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online