545170396

VI. Lavet fra 1622—1684

Oamtidig med at Lavet fik den nye Skraa, anskaffede det ogsaa en ny Protokol, i hvilken det første Blad er benyttet til en Forsikring om, at de nye Artikler skal holdes ubrydelig, »hver Punkt og Artikel efter sin fulde Værd og Mening, som det sig egner og bør udi alle Maader«. Blader man denne nye Lavsbog igennem, synes det virkelig ogsaa, som om Lavet fra nu af er begyndt paa at føre et bedre Levned. Man finder ikke den gamle Bogs Vidnesbyrd om Uregel­ mæssigheder og om Bøder; kun en Gang imellem nævnes en lille ubetydelig Tvistighed, og om 01 er der slet ikke mere Tale. For saa vidt synes altsaa Lavet at have rettet sig efter de strenge Bestemmelser i den nye Skraa. I Modsætning til hvad der meget hurtigt blev Tilfældet indenfor andre Lav overholdt man ogsaa de nye Artiklers Bestemmelser med Hensyn til ny tiltræ­ dende Lavsbrødres Optagelsesvilkaar. Der hverken fordredes Mesterstykke eller flere Penge end bestemt i Skraaen. Nu er det naturligvis ikke videre sandsynligt, at et Lav, der for saa faa Aar tilbage havde holdt saa fast paa sine gamle Ret­ tigheder og i hvert Fald for et enkelt Fags — Sadelmagernes — Vedkommende gik stærkt op i Haandværks Skik og Brug, plud­ selig skulde have omvendt sig til Dyd og gode Sæder. Snarere tør man antage, at det er gaaet ud fra Reglen, at hvad ingen saa, var der heller ingen der fik ondt af, og at man derfor har indskrænket sig til de allernødvendigste Notitser i Lavs­ bogen, og saa for Resten levet Livet inden Døre paa god gammel gemytlig Maner. Hvis der under de foregaaende Aars Lovløshed har hersket