545170396

50

nogen Mangel paa Disciplin, fik man den snart indført paany. De første Aar af Lavets Tilværelse efter de nye Artiklers Udstedelse synes at være benyttede i dette Øjemed. Den 3. Maj 1624 vedtog man saaledes, at alt hvad der efter denne Dag blev forrettet inden Døre til Lavets Bedste skulde holdes hemmeligt. Hvem der forbrød sig herimod, skulde bøde efter alle Lavsbrødres Dom. Endvidere besluttede man, at ingen Svend fra denne Dag maatte lave Svøber for egen Regning, lige saa lidt som at Mestrene maatte købe samme af dem. Alle Mestre enedes desuden om at »gøre lovlig Arbejde«, hvis de ikke vilde have Embedet forbrudt. Ogsaa indenfor de enkelte Fag, Lavet rummede, søgte man at regulere Forholdene 1623 enedes Handskemagerne om, at ingen af dem for Fremtiden maatte gaa om og »husere« med sit Arbejde under en Straf af 10 Daler. Den samme Bøde ifaldt — ifølge en Bestemmelse fra 1624 — den Handskemager, der stod ved Stranden og falbød sine Varer. For at hæmme Fuskeri fra Svendenes Side, bestemtes det ligeledes 1624, at ingen Svend maatte udføre noget Arbejde for sig selv, hverken i Hus eller udenfor Hus, og at det var Alvor hermed, kan man se deraf, at der 1626 blev skredet ind mod en Svend, som havde arbejdet paa egen Haand blandt Bønderne paa Landet, »hvad der var alle Embedsbrødrene imod og til Foragtelse«. Man trak saaledes paa god gammel Vis Grænserne nøje op og søgte at holde paa, hvad Lavets var. Trods alle disse Bestemmelser synes der dog faa Aar efter at have indsneget sig en vis Sløjhed indenfor Mestrenes Rækker. Den gamle Aand fattedes. Lavet gik tilbage. Allerede ved Reor­ ganisationen talte det kun ialt 10 Mestre, nemlig 4 Remmesnidere, 3 Semsberedere, 1 Pungemager og 2 Sadelmagere. Det er for- staaeligt, at hvor nær beslægtede end disse Fag var, saa kunde de dog, paa en Tid, hvor hver enkelt Haandværk nøje vaagede over, at den ene ikke greb over i den andens Bestilling, ikke rigtig have nogen Følelse af at høre sammen og virke til Fremme af fælles Maal. 1626 hedder det saaledes i Lavsbogen, at »eftersom en Del af vores Lavsbrødre ved Døden er afgangen og det daglig formindskes«,

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online