545170396

52

Saaledes drog hver til sin Side, men at man i Længden har følt det uhensigtsmæssige ved den Desorganisation, som blev Følgen, kan ses deraf, at man 1651 har fundet det nødvendigt paa ny at slutte sig sammen indenfor den gamle Ramme. Herom indeholder Lavsbogen følgende: >Udi den hellige Trefoldigheds Navn er vi menige Remsni- dere, Sadelmagere og Senkelmagere med Borgmestres og Raads Bevilling udi Dag den 9. Marts 1651 bleven annammet at blive og være i et Lav, og eftersom Borgmester og Raad os en Older­ mand haver meddelt, saavelsom Hos- og Bisidder, og haver vores gunstige Bisidder, velforstandige Mand, Niels Hansen, Raadmand, samme Dag været hos, og til overværendes, at vi enhver sit Navn skulde antegne«. Efter den Liste, som følger over Lavsbrødrene, bestod Lavet kun af 1 Handskemager, 4 Remmesnidere, 4 Sadelmagere og 3 Senkelmagere. Det sidste Haandværk var et helt nyt. Hvad deres Gerning var, kan nu ikke bestemt paavises. Den bestod vistnok i Forfærdigelsen af en særlig Slags Læderremme, men i hvert Fald var det en Specialitet, som forsvandt igen efter en Menneskealders Forløb. I visse Henseender har de haft nogle særlige Vedtægter; en Senkelmagerdreng skulde saaledes staa i Lære i 6 Aar, medens en Remmesniderlærling som Regel slap med 3 Aar. Den nye Sammenslutning synes paa mange Maader at have styrket Zunftigheden. Det første man vedtog var saaledes en nøj­ agtig Ordning af, hvorledes de enkelte Lavsbrødre skulde sidde, naar de samledes. Det blev fra nu af ogsaa Skik at fordre Ægtebrev og Lærebrev af dem, som vilde optages i Lavet, ligesom man ogsaa synes at have sat Indskrivningspengene op over den i Artiklerne af 1622 tastsatte Sum. Det maa dog siges, at man, ligesom tidligere, var meget liberal med Hensyn til Terminen for disse Penges Betaling, og der kunde gaa baade 10 og 12 Aar, inden det sidste Afdrag var klaret. Var man imidlertid eftergivende i denne Retning, holdt man i en anden Henseende stærkt paa, at den, der vilde være Lavs­ broder, skulde have vandret paa Haandværket. Børge Poulsen, der optoges 1654, maatte, for at Lavet skulde se bort fra denne Be­ stemmelse, finde sig i at betale en Ekstraafgift paa 10 Daler.

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online