545170396

Længde sig haver indsneget, hvorved Gud i mange Maader for­ tørnes, adskillige Paafund ere optænkt, hvorved stor Ødselhed foraarsages, og Haandværks Folkene den ene den anden med stor unyttig Omkostning besværger, Tiden og, som de til deres Næring skulle bruge, unyttig bortspiller, og derfor endelig selv i største Skade og Armod geraader«. For Fremtiden behøvede den, der havde lært et Haandværk, kun at melde sig hos Magistraten uden Hensyn til, om han havde rejst paa Haandværket eller ej, og betale en Afgift af to eller fire Lod Sølv (alt eftersom vedkommende Haandværk havde noget Lavshus eller ej) til Vedligeholdelse eller Leje af Lavshuset, to Lod Sølv til Lavets Fattige, to Lod Sølv til Oldermanden og et Lod Sølv til Raadstueskriveren. Fødselsbreve maatte ikke forlanges, og Mesterstykket skulde opvises paa Raadhuset i Overværelse af Magistraten, Oldermanden og de fire ældste Mestre af vedkommende Lav, for at man derved kunde undgaa Misbrug og unyttig Rekostning Mestrene maatte ingen Sammenkomst holde uden Magistratens Samtykke, og var dette erhvervet, skulde et Magistratsmedlem overvære Mødet for at paase, at alt gik sømmeligt til, og at der ingen Gæstebud og Drik fandt Sted. Lavene maatte ikke mere have nogen Patron blandt Magi­ stratens Medlemmer, men Magistraten skulde selv forordne »under­ tiden en, undertiden en anden« til at overvære Møderne Ingen maatte tage nogen ubillig Pris for sine Varer, lige saa lidt som Lavet maatte træffe nogen Aftale om Pris paa deres Medlemmers Arbejde, men enhver skulde sælge »for den Pris, han bedst kan«. Ingen skulde være forpligtet til at følge Lig uden de alene, som behøvedes til at bære, og denne Forpligtelse skulde gaa paa Omgang blandt Medlemmerne. Svendene maatte ingen Kro eller Sammenkomst have, men enhver ankommende Svend skulde melde sig til Oldermanden, der havde at hjælpe ham til Arbejde, hvis han ikke kunde gøre det selv. Den gamle Bestemmelse om, at ingen Mester maatte have flere end et vist Antal Svende ophævedes. For Fremtiden maatte