545170396

67

enhver holde saa mange Folk, han vilde, dog skulde hver Mester have mindst en Dreng i Lære, »som i vore Riger og Lande er født«. „ Tilsyneladende er denne Bestemmelse en af dem, der afviger mest fra den gammeldags Ordning, der tilstræbte Lighed mellem de enkelte Mestre, men Afvigelsen er vistnok ogsaa kun tilsyne­ ladende, thi det laa ikke i Enevældens Hensigter og stemte heller ikke med dens økonomiske Program at indføre nogen fri Konkur­ rence. Hensigten var aabenbart kun den at fastslaa, at der ikke maatte eksistere nogen Skranke for den enkeltes Flid Idealet var, at Haandværkerne skulde være flittige og arbejdsomme og som en Flok Bier kun bekymre sig om at frembringe saa meget som muligt til Bedste for Statens Flor og Fremvækst, uden at tilsigte nogen Fortjeneste udover, hvad der var nødvendigt til et anstæn­ digt Underhold. I Tilslutning tilden her omtalte Forordning udstedtes der den 6. Maj 16B2 et nyt Paabud »om Haandværks Svende og Drenge i Købstæderne«, hvori der blev givet nærmere Regler for Arbejds­ forholdet, og hvis Formaal var at sætte en Skranke for den Selv- raadighed, Svendene hidtil havde vist. Det bestemtes heri, at Svende og Drenge skulde arbejde i den for Faget almindelige Tid, og at de ikke maatte forlade Mesteren uden tilbørlig Opsigelse. De gamle »Handwerksgewohnheiten« søgte Forordningen at faa Ram paa ved at forbyde særlig Traktement af rejsende Svende. Svendene og Drengene skulde i det hele taget lade sig nøje med »ordinær Spise« og være tilfredsemed den Kost, de fik i Mesterens Hus. Handlede nogen herimod, skulde han, om han var Svend, hver Gang bøde to Rdlr. til de fattige eller straffes med to Dages Vand og Brød i Raadhuskælderen. Svende og Drenge skulde rette sig efter Spise- og Sovetider i Mesterens Hus og være hjemme saa betids, at Dørene kunde lukkes Kl. 9 Aften om Vinteren og Kl 10 Aften om Sommeren. Overtrædelse heraf kostede ' / 3 Rdlr. til de fattiges Bøsse. Fuskeri blev strængt forbudt og ligesaa alle særlige Sportler, som hidtil havde været givne. Det paalagdes Mestrene at oprette Lærekontrakter med deres Lærlinge og sørge vel for deres Uddannelse, en Bestemmelse som viser, hvor omhyggeligt Enevælden tog sig af al Ting.