545170396

58

Som man ser, blev der ikke meget tilbage at ordne for Lavet. Den gamle Selvstændighed skulde brydes og Lavet kun betragtes som et Organ for den offentlige Myndighed, en Baas, hvori Rege­ ringen kunde genne Haandværkerne ind for bedre at faa Haand i Hanke med de enkelte Individer og lede Erhvervslivet ind i de Spor, som den i sin Visdom bestemte. Naar Brødrene mødtes, maatte det nu ikke mere være til glade kammeratlige Fester, men til Parader, hvor Ordren kom fra de høje Herrer, som nu skulde lede og regere. De to her omtalte Forordninger dannede Grundlaget for Da­ tidens Næringsret og indeholdt den Marschordre, der for Fremtiden skulde følges at de enkelte Compagnier, Lavene, med deres Under- befalingsmænd og Menige. De nærmere Regler hvorefter disse skulde organiseres, blev givne i særlige Artikler for hvert Haandværk. For Remmesniderne og Sadelmagerne udkom de den 29. April 1684. I Spidsen for Lavet skulde, ligesom forhen, staa en Older­ mand, men medens denne tidligere som Regel kun virkede et Aar ad Gangen, saa blev Tjenestetiden nu to Aar. Oldermanden skulde vælges af Magistraten blandt tre af Lavet med de fleste Stemmer foreslaaede Mestre. Syntes Magistraten imidlertid ikke om nogen af de udpegede, kunde den selv udnævne en Oldermand efter eget Tykke. Oldermanden var Øvrighedens Repræsentant og skulde indføre alle Mestre med deres Navn og Bopæl i Lavets Protokol, »paa det han des bedre dennem kan vide at finde, naar enten noget udi vores eller Byens Ærinde forefalder at forrette, eller og de Bønhaser paa deres Haandværk vil eftersøge . Til Hjælp for ham i sidstnævnte Henseende kunde han hvert Fjerdingaar udtage fire Mestre, som skulde være berettigede til sammen med Older­ manden og Underfogden at søge efter Bønhaser og faa dem tilbørlig afstraffede. Enhver, der vilde optages i Lavet, skulde have lært Haand- værket i mindst fire Aar. Efter udstaaet Læretid skulde der følge en Svendetid paa tre Aar, der dog ikke behøvede at an­ vendes til Vandring. Ingen kunde altsaa normalt blive Mester uden at have arbejdet i Faget som Dreng eller Svend i mindst