545170396

6&

syv Aar. Heri ligger ikke noget nyt; man vilde netop ved Bibe­ holdelsen af denne Læretid betone, at enhver Haandværksmester burde være sit Fag mægtig. Og dette fremhæves yderligere ved Fordringen om en Mesterprøve, der for Remmesnidernes Ved­ kommende skulde bestaa af »et Par forsvarlige Hylster med Stokker^ som passer næt dertil, saa og en Hovedstoel med Hinder ogFor- tøig«, og for Sadelmagernes Vedkommende »L. En Krumfløjel, 2. En Qvinde-Sadel, 3. En Tummel-Sadel og Hylster dertil, med For- og Bagtøig til en Rytters Mundering.« Som man ser gøres der endnu her Forskel paa de to Profes­ sioner, uagtet de i Praksis faldt fuldstændig sammen. En Oversigt over de to Haandværks Produktion faar man i Artiklernes § 8, der forbyder Kræmmerne Salget af Sadler, Ridetøj, Hestetøj, Hyl­ stre, Patrontasker, Krudthorn, Remme, Piske, Dragebaand, Lede- baand og Knæbaand, medmindre disse Ting var forfærdigede af indenlandske Sadelmagere og Remmesnidere. Hvad der forefandtes af udenlandske Varer af den nævnte Art hos Kræmmerne fik Lavet ret til at lade beslaglægge. For at man kunde skælne inden­ landsk Arbejde fra udenlansk skulde alt, hvad der solgtes her­ hjemme være forsynet med Oldermandens Stempel. Ved de her nævnte Artikler kom Sadelmagerne og Remme- sniderne endelig til at staa i et Lav for sig selv. Den aarhun- dredgamle Forbindelse med Handskemagerne og Pelsnerne (Bundt­ magerne), samt Feldberederne ophævedes, idet disse Fag blev konsti­ tuerede som særlige Lav med deres specielle Lavsartikler. Artiklerne indeholder endvidere en Række organisatoriske Bestemmelser, som f. Eks. om den yngste Mesters Tjeneste, Lig­ følge, Lydighed overfor Oldermanden o. s. v , som ikke indeholder noget nyt. Derimod er alle Vedtægter om indre Jurisdiktion strøgne. Lavet dannede ikke længere nogen Ret til Bilæggelse og Domfæl­ delse af indre Stridigheder. Det hørte Politiet til, og Politiet, der under Enevælden havde faaet en ny Instruks, var en mægtig In­ stitution, der ikke taalte nogen Overskridelse af de gældende allernaadigste Bestemmelser og som med Argus-Øjne vogtede over Lavene og deres »galne Griller«. Disciplin skulde der nu først og fremmest være i Rækkerne, og det gjaldt naturligvis ikke blot Mestrene i deres Forhold til