545170396

VIII. Tiden indtil det 18. Aarhundredes Midte. Fuskere og B#nhaser. D e t er med en vis Nysgærrighed, at man aabner Lavets Protokoller efter 1684 for at se, hvorledes det tog de nye For­ ordninger, om det fandt sig i dem eller havde Kraft til at træde op imod dem. At det ikke har været glad ved dem, kan man sikkert gaa ud fra, men det var saa sin Sag at optræde mod Enevældens Majestæt, saa meget mere som den de første Aar efter de nye Lavsforordningers Udstedelse var meget nidkær for Overholdelsen af dem og ikke skaanede nogen, der tillod sig at træde op imod Kongens Bud. Indenfor Sadelmager- og Remmesnider-Lavet synes man da ogsaa at have foretrukket at staa paa Lovens Grund, hvad der blandt andet fremgaar deraf, at man i et Lavsmøde den 10 Juli 1684 besluttede at bortsælge Lavets Drikkekar, der efter det For­ bud mod Drik og Gæstebud, som indeholdtes i de nye Lavsartikler, jo var overflødige. Lavet besad en Velkomst, en Skænkekande, et Par mindre Stager og en Vinkande af Tin, to Lysestager af Messing samt nogle Ligklæder, som altsammen vurderedes til 32 Slettedaler 1 Mark, hvilket Beløb Lavsbrødrene delte imellem sig. Det kan synes underligt, at Summen ikke gik direkte ind i Lavets Kasse, men Forklaringen til, at dette ikke skete, maa sik­ kert søges i de enkelte Lavsbrødres daarlige pekuniære Tilstand Ganske vist — selve Lavskassen var ikke bedre stillet, thi da der Aaret efter overgik Lavsbroder Jørgen Friedrich Skade ved Ildebrand, saa havde man ingen anden Maade at hjælpe ham paa, end at give ham Tilsagn paa 15 Daler, som Lavet havde til