545170396

62

Gode hos to ny indkomne Mestre. Men hvorlidt en saadan Hjælp betød, faar man et Begreb om, naar man erfarer, at de to Mestre ikke kunde betale straks, men lovede »forderligst at ville aflægge hos Oldermanden det meste, de kunde til Veje bringe*. For at bøde lidt paa den Nødstilstand, som Lavets Kasse var i, lovede i samme Møde Mestrene Christopher Schultz, Peter Jacobsen Knap og Hans Christopher Fædt, der synes at have været tre Velhavere, hver at ville give 10 Sidir. til »Laugets Casses Nødtørft« paa Betingelse af, at Pengene udelukkende an­ vendtes til de Fattige i Lavet. Fattigdom synes i det Hele taget at have været den værste Hæmsko baade lor Lavets og Lavsbrødrenes Fremgang. Hvor smaat det kunde være for Mestrene, ser man bl. a. deraf, at der som Regel gik fra to til fire Aar inden de ny optagne Brødre fik betalt det Tilskud af 10 Sidir., som de ved Optagelsen frivillig forpligtede sig til at yde til Fattigbøssen. Under saadanne Omstændigheder forstaar man godt, at Lavet ikke har haft mange Penge at rutte med. Det højeste, Lavets Indtægter steg til i Løbet af et Aar, var c. 30 Dir., og de gik allesammen med til Administration og til Jagning af Fuskere og Bønhaser. Det var derfor ogsaa en Reform at Betydning, at Lavsbrødrene 1719 blev enige om at give hver 8 Sk. om Maaneden i Tidepenge. Fra Beslutning til Udførelse synes der imidlertid at have været et temmeligt langt Spring; thi det var ikke med særlig stor Lethed, at Pengene gik ind. i 721 maatte man saaledes true med at ind­ drive Restancerne ved Øvrighedens Hjælp. Maaske har Beløbet ogsaa været for stort, i hvert Fald nedsattes Tidepengene 1725 til 3 Mark om Aaret, og med Betalingen af denne Sum skulde det være Alvor. Den skulde indkræves af den yngste Mester, og »om nogen Mester mod Forhaabning skulde være, som derimod vilde stride, da skal hannem ej tillades nogen Lavsrettighed at nyde paa nogen Maade, indtil han sig igen med Lavet forener«. Om Lavets indre Liv i denne Periode er der ellers ikke meget at berette. Særlig rigt har det ikke været, hvad der i og for sig heller ikke kunde ventes indenfor et saa lidet talrigt Lav. Dets Medlemstal overskred sjældent en Snes Stykker, hvoraf om-