545170396

64

Bønhaser, Vanføre, Soldater og alskens Projektmagere mellem hverandre. Det kunde endda gaa, selv om Lavet en enkelt Gang blev tvunget til at optage en Mand i sine Rækker, som ikke var ganske lavsfåhig, saaledes som det f Eks. skete 1696 med Lauritz Eskild- sen, der, uagtet hans Mesterstykke var »ganske udygtig«, dog ved »særNaade« af Magistraten blev indskreven. Men rent ruinerende for Lavet var det med alle dem, der stod udenfor og greb ind i Lavets Rettigheder. Det var Modstandere, som det var vanskeligt at komme til Livs. Især gjaldt dette Soldaterne. De var Lavets værste Fjender, fordi det laa saa lige for dem at kapre de Kun­ der — Officererne — som ellers naturligt maatte høre til Sadel­ magernes og Remmesnidernes bedste. Gang paa Gang klagede Lavet over, hvor stort et Indgreb, der derigennem skete i deres Lavsrettigheder af »gemene Soldater«, der paatog dem at for­ færdige de bedste Chaiser, Carosser og Hestetøj for deres Offi­ cerer og kongl. Ministre. Stort Udbytte af Klagerne fik Lavet ikke. Politimesteren, som de henvendte sig til, kunde ikke hjælpe dem, naar det gjaldt Militæret og dets fine Kunder. Og helt galt kom Lavet af Sted, naar det selv vilde tage Affære. Da det saa­ ledes en Gang inquirerede hos Kaptejn Scheel af Livgarden, der havde sat en Soldat til at arbejde paa en Vogn og noget Seletøj, »blev vi med Trudsel af hans underhavende bort dreven«. Lykkedes det ogsaa en enkelt Gang Lavet at arrestere en Soldat, saa kom hans Officerer straks og befriede ham, og Bøder, det var der aldrig Tale om at faa, da Soldaterne ingen Penge havde. Lavet havde derfor heller aldrig andet end Omkostninger af deres Indskriden mod Soldaterne. I en Ansøgning til Kongen, der vistnok skriver sig fra Midten af det 18. Aarhundrede, anholdt de derfor om at maatte faa Lov til at konfiskere det Arbejde, som Soldater blev truffet i Arbejde paa Om Ansøgningen blev imødekommen, vides desværre ikke, men at det ikke var fordi, den ikke var underdanig nok, vil man kunne se af dens Slutning, der lød saaledes og kan tjene som Eksempel paa det 18. Aar- hundredes Ansøgningsstil: »Og derfor under denne allerunder danigste Fortrøstning nedkaster os udi allerdybeste Underdanighed for Hans Majestæts allernaadigste Fodskammel, allerunderdanigst