545170396

65

bedende Eders kongelige Majestæt af kongelig Mildhed og Naade, vores allerunderdanigste Ansøgning allernaadigst ville bønhøre, paa det Eders Majestæts fattige tro Arve-Undersaatter og Haandværks-Folk ved saadan god Politi kunde mainteneres saasom vi intet andet haver Eders Majestæt pligtskyldigen af at svare, eller os med Hustru og Børn at ernære, hvorfor udi aller- dybeste Underdanighed forventendes naadig Bønhørelse af Eders kongl. Majestæts med Troskab til Døden forbundne allerunder­ danigste tro Arve-Undersaatter«. Den Slags Andragender hjalp dog aldrig ret meget. Regerin­ gen var ikke særlig tilbøjelig til at imødekomme Lavenes For­ dringer, men gik dem tvært imod af og fil stærkt paa Klingen med Indskærpelse af de gældende Forordninger. Navnlig holdt den da stivt paa, at intet Lav maatte paalægge de nye Mestre større Optagelsesomkostninger end Lavsartiklerne foreskrev og ikke volde dem ufornødne Udgifter ved Aflæggelse af Mesterstykket eller paa­ følgende Gilder. At der var noget om, at Omkostningerne ved at lave Mester­ stykke efterhaanden var bievne for store, kan man skønne deraf, at de indenfor Sadelmager-Lavet beløb sig til 47 Rdlr. 4 Mk. for Remmesnidernes og 67 Rdlr. 4 Mk. for Sadelmagernes Vedkom­ mende. Disse Beløb opgives af Lavet selv i Aaret 1754, og man kan være sikker paa, at de i al Fald ikke var ringere, men sikkert en Del større, thi foruden disse reelle Afgifter kom der jo endnu Udgifterne til Materiale og Tab af Arbejdsløn for den Tid Mester­ stykket udførtes. Sandsynligvis kommer man derfor den virkelige Udgifts Størrelse nærmere, naar man sætter den til godt 100 Rdlr., en Sum som ikke var saa helt ringe for en fattig Svend, og som det kostede ham lang Tid og megen Flid at spare sammen af sin lille Løn. Ved Plakat af 3. Marts 1756 satte Regeringen en bestemt Grænse for Omkostningerne, idet den bestemte, at Afgifterne ved Sadelmagerlavet ikke maatte overstige 15 Rdlr. 2 Mk. Den Slags Bestemmelser formaaede dog alligevel ikke at skabe nye Tilstande. Haandværkerne, der Aarhundreder igennem havde levet paa Privilegier og Eneret, havde vanskeligt ved at forstaa Regeringens Hensigter. De stod paa deres lovlige Ret, de Artikler,