545170396

6 6

som Kongen selv havde givet, men forstod ikke, at Tiden og Samfundsforholdene var bievne andre. Udenfor Lavene havde der, særlig i København, efterhaanden dannet sig et Proletariat, som Regeringen paa en eller anden Maade maatte skaffe Underhold. Da den ikke kunde underholde det direkte, gav den en stor Del at det, f. Eks. Matroser og Soldater, Lov til at ernære sig ved de Haandværk, de havde lært, uden Hensyn til, at der derved blev gjort Indgreb i Lavets Rettigheder. Men foruden dem, der saaledes fik Ret til at arbejde som Haandværkere, var der mange, som tog sig Retten uden Forlov, og det synes, som om Folk har været mer end villige til at bruge dem. Følgen deraf blev en stærk Konkurrence til alle Handlende og Haandværkere. Paa hvert Gadehjørne stod Soldater og Matroser paa Rov efter Arbejde, altid villige til at tjene en Skilling, ligegyldigt ved hvad det var. Det er klart, at Haandværkernes Priser derved sænkedes ned under det hidtil gældende, vistnok ikke høje Niveau. Flere Gange søgte Sadelmagerlavet at faa Regeringen til at skride ind, men uden Resultat. Det Lavet ønskede var, dels en Haandhævelse af de gældende Bestemmelser dels en Skærpelse til Fordel for Eneretten. Hvad man især lagde Vægt paa, var at faa indført det saakaldte Mestersvendeaar, en Ventetid af et Aar for den Svend, der vilde være Mester, og som han skulde aftjene hos en Mester i Lavet, inden han fik Lov til at begynde paa Mesterstykket. Det var brugeligt indenfor andre Lav og vilde ogsaa efter Sadelmagernes Mening være til deres Lavs »største Nytte og Opkomst«. Endvidere ønskede man, at alle Inkvisitioner hos Fuskere maatte ske ved Politiet, og at det Arbejde og Værktøj, der fandtes hos Fuskere og Bønhaser maatte blive udleveret til Oldermanden til Fordel for Lavets Fattige. Endelig anholdt man om, at den, der brugte en uberettiget Person til at forfærdige Sadelmager­ eller Remmesniderarbejder maatte blive tiltalt efter Plakat af 11. Januar 1745, der fastsatte Straf for dem, der lod Fuskere forfær­ dige Malerarbejde. Disse Ønsker fremsattes bl. a. i et Andragende af 1760, men uden Resultat. Med ikke ringe Bitterhed gør Oldermanden, Mikkel Hendrich Wachter, Rede for alt det Arbejde, han havde udfoldet i denne Sag, uden at han var »reusseret derudi, i hvor stor