545170396

6 7

Umage, Flid og Bekostning, jeg derpaa har anvendt«. For at al Møjen imidlertid ikke skulde være spildt, lod han nu nedlægge H Afskrift i Laden af Andragendet til Underretning for hans Efter­ kommere, i Fald de skulde komme paa samme Tanke som ham. Dette skete allerede 1764, da det samme Andragende paa ny blev indgivet. Lavet havde imidlertid ikke mere ud af Arbejdet denne Gang end forrige. »Tidt og ofte«, gjorde Oldermand Wachter »Erindring« i Kancelliet for at faa en Afgørelse paa Sagen, men han blev stadig opholdt med, at man først maatte høre, hvad Magistraten mente. Hurtige i Vendingen var man ikke indenfor Datidens Administration. Naar det trak saa længe ud, uden at Lavet fik et Svar var det imidlertid ikke, fordi Myndighederne havde svært ved at tage Standpunkt til de ovenfor nævnte Ønsker. Der var andre og vanskeligere Sager at afgøre, nemlig det aarhundred- gamle Spørgsmaal om Forholdet mellem Remmesniderne og Sadel­ magerne og de ziinftige Forviklinger, der eksisterede mellem disse to Fag. Som vi har set af det foregaaende var der faktisk ikke længer nogen Forskel paa de nævnte Haandværk. Sadelmagerne lavede uden Hindring Remmesniderarbejde og Remmesniderne omvendt Sadelmagerarbejde. Forsaavidt var alt i Orden. Vanske­ ligheden kom fra Svendenes Side, idet de ziinftige Regler forbød en Sadelmagersvend at tage Arbejde hos en Remmesnider. Rem­ mesniderne var efter den rette ziinftige Opfattelse ikke ærlige nok. De maatte for at faa Svende »bikøbe« sig til et anerkendt Lav i Tyskland. Hele denne Sag ses imidlertid bedst i Sammenhæng med den nærmere Udvikling af Ziinften i det 18de Aarhundrede og vil derfor blive udførlig behandlet i næste Afsnit. Overfor Lavets Ønsker om Skærpelse af Lavsartiklerne var Regeringens Stilling givet. Fra den var der ikke noget at vente, for saa vidt som Tendensen allerede i længere Tid var gaaet i Retning af at indskrænke Lavsmonopolerne saa meget som muligt. Sagen var, at Regeringen efterhaanden var kommen mere og mere bort fra at anse Lavsvæsenet som nødvendigt for Nærings­ livets Opretholdelse. De mange Frimestre og det store Antal Fus­ kere, over hvilke Lavene stadigt jamrede sig, det gennemgaaende ringe Stade, Haandværkerne stod paa, baade fagligt og økonomisk, og deres Mangel paa Evne til at imødegaa den udenlandske Ind-