545170396

68

førsel af Haandværksprodukter, aabnede efterhaanden Regeringens Øjne for at der var noget galt ved Lavsvæsenet. Idealet for den Tids herskende økonomiske Opfattelse var det, at Landet selv skulde frembringe alt, hvad der forbrugtes indenfor dets Grænser og endda helst have noget til overs til Udførsel; derved vilde man opnaa, dels at de Penge, der ellers anvendtes til Indkøb fra Ud­ landet, blev hjemme og dels, at der droges Penge herind fra fremmede Stater. Penge var nemlig efter Datidens Anskuelse den eneste virkelige Rigdom, og derlor gjaldt det om at forøge Mængden af dem i saa høj en Grad som mulig. Et af Midlerne hertil, ræ­ sonnerede man nu, var at forøge Produktionen og til den Ende at sætte jo flere jo bedre Hænder i Arbejde. Det var derfor meget bedre for Staten og Samfundet, forklarede man videre, at 10 Haandværkere tjente 300 Dir. om Aaret end 6 600 Dir. Det gjorde ikke noget, at de ingen Skat kunde svare til Stat eller By — hvad der var Lavenes og Magistratens staaende Indvending mod denne Klasse Medborgere — naar de kun producerede herhjemme. Derved slap man for at lade Pengene gaa ud af Landet og føde udenlandske Haandværkere, hvad der var det samme som at sætte Landet i Skat til fremmede Lande. Man havde ingen Sans for den enkeltes Tarv og hævdede endog, at det var rigtigst, at den pro­ ducerende Klasse nøjedes med saa ringe en Løn som mulig. Blot Arbejderen havde til det nødtørftige Underheld, det var nok. Det var ud fra saadanne Anskuelser, at Regeringen ingen Betænkelighed havde ved at modarbejde Lavene. »Enhver skal have Lov til at ernære sig af det, han bedst ved og kan«, hed det. Og om man end endnu hævdede Ønskeligheden af visse Lavs Bestaaen af Hensyn til Lærlingeuddannelsen, saa vilde man dog i det store og hele helst bort fra Fortidens Tvangsforholdsregler og ind paa friere Grundsætninger for Næringslivets Udvikling. Man saa rigtigt, at der var noget galt ved den Maade, det gik paa. Men med den Mangel paa Sans for det overleverede, der var egen for den nye Skole, sluttede man, at Haandværkets daar- lige Tilstand skyldtes Mangel paa Konkurrence og den forældede Indretning af Lavsvæsenet. Dette var »Monopoler og Fideicom- misser« for nogle faa Familjer, der gjorde alt for at holde ny Tilgang borte. Der maatte Frihed til, inden det kunde blive godt.