545170396

7 0

for Landsfaderens Fødder« og anraaber med grædende Taarer om Brødet. Mærkværdig er den Masse Svagheder, de alle er behæf­ tede med. Snart er det Øjensvaghed eller Værk, snart »incurabel Sygdom«, men alle er de naturligvis saa yderlig forarmeda, at de ikke har Raad til forfærdige Mesterstykke, og alle har de fattige Forældre, Kone og mange Smaabørn at forsørge. Selvfølgelig var der ogsaa dem, og maaske ikke saa faa, i denne Flok, der ikke kunde lave Mesterstykke og derfor beraabte sig paa Uformuenhed for at slippe. Gang paa Gang fremhævede Oldermændene i deres Erklæringer denne Side af Sagen og paa­ viste som oftest en Mængde Urigtigheder i Andragenderne. De kendte sikkert ret godt Ansøgerne og vidste, at mange af dem var daarlige Subjekter. Trods al Veltalenhed og Andragender i Massevis mod »Fri­ hederne« tog Regeringen dog intet Hensyn til Lavene. I et enkelt Tilfælde blev en Henvendelse fra disse endog taget fortrydelig op. Det var, da samtlige Oldermænd sluttede sig sammen og den 30. December 1769 rettede en Henvendelse til Stadens 32 Mænd om Haandværkernes elendige Tilstand med Anmodning til de »velædle og velfornemme Herrer og elskeligste Medborgere« om at sætte sig i Forbindelse med den »høj og velædle Magistrat« for at de derefter i Fællesskab i Henhold til den Kjøbenhavns Borgere ved Privilegierne af 1661 den 2. Post givne Frihed kunde henvende sig til Kongen »med Forestilling om i Tide at raade Bod paa den totale Ruin, som vores Lav dagligen trues med«. De 32 Mænd føjede Lavene i deres Ønsker, men det var i de Tider en vovelig Sag at tale om Kjøbenhavns Privilegier. Overfor dem havde Regeringen en ond Samvittighed og ønskede ikke, at der pukkedes paa dem. Det hele, der kom ud af Sagen, var da ogsaa en kongelig Resolution til Magistraten om at tilkendegive de 32 Mænd, at den Slags Foranstaltninger var dem ganske uvedkom­ mende, hvorfor de i Fremtiden havde at entholde sig derfra. Ma­ gistraten udtalte derhos, at hvis Lavene havde noget paa Hjerte, saa kunde »hver Lavs Oldermand for sig paa behørig Maade og vedkommende Sted indlevere, hvad de formente at burde søges til Lavets Bedste«. Al Sammenrotning skulde man meget have sig frabedt.