545170396

IX . Ziinftige Forviklinger.

-Fuskere og Bønhaser var dog ikke Lavets eneste Plage. Tilbage stod stadigt det gamle uløste Spørgsmaal om det gensidige Forhold mellem Remmesniderne og Sadelmagerne. Som alt berørt var der i og tor sig ingen Forskel mellem de to Professioner. Naar henholdsvis Remmesniderne og Sadelmagerne havde forfær- diget Mesterstykke, saa arbejdede de uden Forskel i begge Haand- værk. Der var da i og for sig for Mestrene af de to Fag heller ingen Uenighed om, at Fagene burde sammensmeltes, men Ulykken var, at herom kunne der ikke opnaaes Enighed med de ziinftige Svende. Sagen var, at Remmesnidermestrene af disse stadigt bleve betragtede som Fuskere, og den eneste Udvej, de havde til at fri sig for dette mindre smigrende Tillægsord var den, at lade sig indskrive i et anerkendt ziinftigt Lav, eller som det hed at lade sig »bikøbe«. Uden dette var det umuligt for en Remmesnider- mester at faa fremmede Svende. For Sadelmagermestrenes Ved­ kommende var der intet i^Vejen, de vare »ærlige« nok i zunftig Forstand og kunne altsaa faa lige saa mange fremmede Svende, de vilde have. Men Forholdene vilde forandres, naar der fandt en Sammensmeltning Sted mellem de to Fag, saa vilde hele Lavet, baade Remmesniderne og Sadelmagerne, blive anset for Fuskere. Nogle Remmesnidermestre havde vel, for at kunne holde fremmede Svende, ladet sig »bikøbe« hos Lavet i Flensborg, men det var kun faa. Størsteparten af Mestre havde ikke Raad dertil. Enhver Svend, der tog Arbejde hos disse, blev uden Naade mulkteret, naar han kom indenfor Ziinftens Grænser. Værre var det, at de Drenge, ikke »bikøbte« Remmesnidere lod udskrive som Svende, hverken i Flensborg eller andre ziinftige Steder blev antaget for gyldige