545170396

7 4

Svende. De maatte finde stg i, for at opnaa denne Grad, at gaa i Forbundt en vis Tid, hvis de da ikke havde Raad til at betale for at undgaa denne ydmygende Stilling. Selvfølgeligt var dette i høj Grad harmeligt for Remmesniderne, saa meget mere som en Sadelmagerlærling, straks han var udlært, overalt blev anerkendt som ærlig Svend. Hvoraf kom nu denne fremtrædende Stilling tor Sadelmagerne. Noget nøjagtigt vides der ikke derom, men sandsynligvis stammer den derfra, at Sadelmagere og Remmesnidere i Zunttens Fædre­ land, Tyskland, længe havde udgjort et Haandværk. Man kendte vel ogsaa der de forskellige Benævnelser »Sattier« og »Riemer«, men dette har ikke givet nogen Anledning til nogen zunftmæssig Forskel. Anderledes i Danmark Der fandt man ganske vist ogsaa de to Professioner forenede under et Lav, men dog ellers væ­ sentlig forskellige fra hinanden, blandt andet ved Mesterstykkets Form, og dette har sikkert været tilstrækkeligt for de Ziinften altid meget hengive tyske Svende til at gøre en Forskel og forlange de danske Remmesnidere gjorte ærlige ved Tilslutning til det tyske Lav. At de tyske Sadelmagersvende hørte til dem, der i høj Grad gik op i Ziinften, fremgaar ikke alene af det her fremførte, men tillige af den Trofasthed, hvormed de holdt tast ved det ziinftige Ceremoniel Sadelmagerne er maaske endog dem, der her i Landet har holdt længst ved de gamle Overleveringer. I hvert Fald brugtes »Grussen« og »Geschenken« endnu i Firserne i forrige Aarhundrede. Desværre er del ikke meget, der er bevaret om Sadelmagernes Skik og Brug i fordums Tid. Men at de i Lighed med hvad andre Haandværk har gjort, har maattet følge et langt Reglement er vist nok. Om den Skik, der fulgtes, naar Svenden gik paa »Geschenk«, er følgende bevaret ved mundtlig Overlevering*). Naar Svenden kom til Værksteddøren havde han at banke tre Slag paa denne. Paa Raabet »Kom ind«, traadte Svenden indenfor og afgav Grussen : »Gliick zu von wegen des Handwerks«, (i senere Tider af danske Svende ogsaa fremsagt paa Dansk under Formen: Til Lykke med Haandværket). Berlineren skulde bæres over venstre Skulder, Stok­ ken holdes foran Benene, ikke ved Siden. De tre øverste Knapper

*) Det meddelte skyldes dels, hvad Forfatteren selv har været Vidne til i sit Hjem, dels hvad gamle Sadelmagersvende har berettet ham.