545170396

76

Paa Grund af de foran berørte mindre heldige ziinftige Til­ stande i København var Forholdet mellem Mestre og Svende ikke altid i den bedste Orden. Der var ret ofte Spetakler, baade mellem Svendene indbyrdes og mellem Mestre og Svende. Der klages over, at de sidste var »opstussige« og ikke altid viste Lyst til at gøre, hvad Mestrene vilde. 1766 klagede Mester Wachters Svend saaledes over, at Mester fordrede, at han skulde være hjemme Kl. 10 slet, og da han en Alten ikke havde været det, havde Mesteren stødt ham ud. Dette vilde Mester Wachter ikke vedgaa, men fremhævede, at Svenden havde gjort ham saa mange Schi- kaner, for at han skulde lade ham fare, at han ingen Ro havde haft for ham. Resultatet paa Lavsforsamlingens Mægling mellem Parterne, blev saaledes, at Svenden foruden at blive hos Wachter i Tilgift maatte bøde lidt til Fattigbøssen. Til Tider strakte Uenigheden sig imidlertid til samtlige Mestre og Svende. Dette var Tilfældet 1772, da der var »Dispute« mellem Sadelmagermestre og Svende om Logi for de tilrejsende fremmede Svende. Det syntes som om det havde været Brug, at tilvandrende Svende fik Ophold hos Mestrene, men i Tidens Løb havde den Skik indsneget sig, at Svendene opholdt sig, saalænge de selv syntes for godt. Herimod var det, at Mestrene rejste sig og med­ delte Svendene, at for Fremtiden vilde de kun huse de tilrejsende i den Tid, de selv syntes. Heri maatte Svendene naturligvis finde sig, men at de ellers ikke fandt sig i al Ting, fremgaar af en Sag der kom for 1767. Svendene nægtede da at anerkende en Svend, der kun havde staaet i Lære i 31/* Aar, og det var først efter, at det ved Protokollen var bevist, at hans Mester lovlig havde efter­ givet ham den resterende Del af Læretiden, at den paagældende slap indenfor Svendenes Kres. At man skulde have sine Papirer i Orden og i det hele følge Skik og Brug, naar man skulde begaa sig indenfor Svendene, er der flere Eksempler paa. 1767 klagede Sadelmagersvend Rasmus Olsen Stilling saaledes over, at nogle andre Svende ofte overfaldt ham med Skældsord og »nedrige Ekspressioner«. Hvad der var i Vejen med Stilling faar vi desværre ikke noget at vide om, men da Sagen endte med, at han selv maatte give Mulkt, tør det an­ tages, at hans Samvittighed ikke har været ganske ren. Værre