545170396

77

var det samme Aar med Remsnider Vilhelm Kock og Svenden Peter Henrik Stielck. De var kommen i Stridighed og Slagsmaal med hinanden, og det i den.Grad, at der ikke kunde bringes For­ lig til Veje mellem dem. Sagen maatte henvises til Lands Lov og Ret. End ikke den ærefulde Stilling at være Oldgesel beskyttede altid sin Mand, hvad Sadelmagersvend Knobloch maatte bekende 1767, da hans »Næstgeseller« »skamferede« ham, fordi han var gaaet for tidlig fra Kroen, »og ikke havde Lyst etter Sædvane at slaas med dem«. Den følgende Dag holdt de dem »for gode« til at arbejde med ham, men maatte dog alligevel noget efter føje sig. Det sidste Tilfælde kaster et ganske interessant Lys over Svendene og deres indbyrdes Liv: Helt roligt og idyllisk er det ikke forløbet. Maaske er det den Slags Scener, der har foranle­ diget Svendene til at fremsætte Ønske om at faa en Mester ved deres Lade, naar de holdt Møde, for at »visse Ting« kunde fore- gaa i Orden, men om de fik deres Ønske opfyldt, er der desværre ikke opbevaret noget om. At der af og til er foregaaet ret store Uregelmæssigheder baade indenfor Mestrenes eller Svendenes Lav er sikkert nok. 172G overraskes vi endog ved en Meddelelse om, at man indenfor Sadelmagerne og Remmesniderne ganske havde afskaffet Omskuningen af Svende efter den almindelig brugte Haand- værks Skik, der gik ud paa, at Oldgesellen bragte de arbejdssø- gende Svende rundt fra Mester til Mester i en bestemt Orden. Ved denne Omskuning opnaaede man, at alle Mestre fik lige Adgang til at erhverve sig Medhjælp, hvorimod det let kunde gaa ud over enkelte Mestre, saafremt de intet regulært Tilbud fik om Svende. Det var netop det, der var Tilfældet med Hofsadelmager Hans Jakob Aks. Han kunde ikke faa de Svende, han havde Brug for, fordi Omskuningen ikke anvendtes. Antagelig har det ikke været uden Hensigt fra Lavets Side, og umuligt er det ikke, at Ophæ­ velsen af den gamle Sædvane har været foretaget for at komme Hof-Sadelmageren til Livs. Han klagede imidlertid til Politiet, og da dette fandt Sadelmagernes Fremfærd ubillig og uretfærdig, be­ ordredes de til igen at indføre Omskuningen. Nu er det jo nok mulig at en hel Del af de forekommende Uregelmæssigheder skyldes de mindre rene ziinftige Forhold, og da disse i hvert Fald for Remmesniderne som den talrigste Part