545170396

7 8

indenfor Lavet medførte mange Ubehageligheder forstaar man, at der fra deres Side blev gjort Forsøg paa, at faa den bestaaende Forskel ophævet, saaledes at Remmesniderne og Sadelmagerne ogsaa formelt kun blev et Haandværk, hvis Mesterstykke blev det, som hidtil havde været forfærdiget af Sadelmagerne. Lykkedes det at faa denne Sammensmæltning gennemført, vilde det nemlig ogsaa blive mulig at smælte Svendene sammen i et Lav, hvoraf Følgen atter vilde blive, at alle Svende, der havde udlært herhjemme, kunde blive anerkendte for rigtige og ærlige Svende uden at staa i Forbundt. Naturligvis vilde saa ogsaa den besværlige Pligt til at »bikøbe« sig falde bort for Mestrenes Vedkommende. For at naa dette Maal, indsendte Lavet i Aaret 1760 et An­ dragende til Kongen, som bl. a. gik ud paa, at de to Haandværk maatte blive forenede til et under Navn af »sort, hvidt og rødt Remmesniderlav«, og at Mesterstykket for Fremtiden maatte blive det, som hidtil var bleven udført af Sadelmagerne, samt at de to Fags Svende maatte blive forenet under en Lade og have et fælles Herberge. I dette kunde der da gives dem Besked om, hvor de to Ørtengeseller arbejdede. Disse skulde anvise Svendene Arbejde hos den Mester, der stod for Tur, uden Hensyn til, om han var Sadelmager eller Remmesnider. Man anmodede endvidere om, at Svendene maatte holde Sammenkomst hver 4de Uge under Opsyn af 2de Lademestre. I Gancelliet, hvor Andragendet kom hen til videre Behandling, var der imidlertid ingen Stemning for at imødekomme det. Der blev resolveret, at. alt skulde forblive som hidtil, og paa et nyt Andragende om, at Sagen maatte blive sendt til Erklæring hos Magistraten, lød Svaret ligeledes benægtende. Trods dette Nederlag glemte Lavet dog ikke Sagen. Den 11. Oktober 1764 indsendte det paany Andragendet og opnaaede denne Gang, at det blev sendt Magistraten til Erklæring. Denne lod nu alle Remmesnidermestre kalde for sig for mundtligt at høre deres Mening, men ved denne Forhandling viste det sig, at den tidligere Enstemmighed om For­ eningen af de to Fag ikke længer eksisterede. De to største Rem­ mesnidermestre, Muller og Spier, der henholdsvis beskæftigede 7 og 4 Svende, erklærede nemlig, at Oldermandens Andragende ingen Nytte vilde gøre, men derimod volde den største Skade. De to

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online