545170396

X. Indre Lavsliv i Slutningen af det 18. Aarhundrede. (jCennemgaar man Lavsprotokollen for Midten af det 18de Aarhundrede, er det kun et trist Indtryk, man modtager. Stilstand i faglig Henseende, Fattigdom og Mangel paa Udsyn hos de enkelte og ret ofte en stærk indre Splidagtighed er det, man hyppigst læser om. Man mærker ingensinde nogen Personlighed hos de skiftende Oldermænd. Ingen af dem formaaede at vise nye Veje eller hæve Faget op af den Dvale, hvori det befandt sig. Maaske var der heller ingen, der fik Lov til det, eftersom Kritiken stedse var parat, naar nogen forsøgte at foretage sig et eller andet paa egen Haand. Dette fik Oldermand J. M. Wachter at føle i Aaret 1768. Han var valgt 1763, men synes siden da ikke at have aflagt Regnskab for Lavets Midler. Nogle »utidige« Mestre indgav Klage til Magi­ straten og Wachter fik Ordre til at gøre Rede for Regnskabet, hvad han ogsaa gjorde. Hermed synes Sagen dog ikke at have været i Orden, thi endnu i Aaret 1767 synes forskellige Tviste- spørgsmaal at være uafgjorte. Hvorom Sagen drejede sig, melder Protokollen desværre ikke noget om. Kun saa meget kan man se, at Wachter 1767 veg sit Sæde som Oldermand til Fordel for Mester Hans Jørgen Posener. Udover den Slags smaa Lysglimt, der viser, at Forholdene ikke har været særlig ideale, faar man i Grunden kun saare lidt at vide. Det kunde tyde paa et stærkt indre Sammenhold, naar man erfarer, at Mestrene i Aaret 1760 indgik Overenskomst om, at enhver, der paatog sig en Leverance paa et Beløb af over lOORdlr. ikke selv maatte overtage Udførelsen af den, men skulde overdrage ;den til Lavet^ tilv id e re Fordeling mellem de enkelte