545170396

n

II.

#

Lavsartiklerne af 1514.

J~^emmesnider- og Pungemager Lavet har næppe talt ret mange Medlemmer. Betydelige Bedrifter har ingen af Mestrene haft, og det er næppe alle, der har kunnet holde Svende. De fleste har sikkert maattet nøjes med en Dreng. Antallet af af Svende var i Middelalderen ikke stort, og har næppe nogen­ sinde overskredet Mestrenes i nummerisk Henseende. Svende­ tiden var endnu den Gang en Art Læretid, og Maalet for en Svend var, saa hurtigt som muligt, at blive sin egen Mand. Man kan derfor ikke sammenligne Datidens Svende med vor Tids Arbejdere. De stod i social Forstand i samme Række som Mestrene og var kun disse underordnede, for saa vidt som de i Svendetiden hørte til Mesterens Husstand og i faglig Henseende sikkert ofte havde en Del at lære, inden de kunde ansees for at være Haandværket mægtigt. Svendetiden har imidlertid næppe været synderlig lang, og kan som Hovedregel kun betragtes som en Art Ventetid paa Mestertitlen. Var Mesterskabet naaet, og Optagelsen i Lavet sket, havde Svenden naaet Endepunktet for sin sociale Løbebane. Indskrænket som Haandværkeren var til alene at virke for det forholdsvis lille lokale Marked, og tvungen som han blev at Lavsreglerne til at arbejde paa samme Maade som sine Fæller, var der kun ringe Mulighed for den enkelte til at naa en fremragende Stilling. Naar hertil kommer, at Uddannelsen var saa nogenlunde ens for alle, at den haandværksmæssige Teknik satte sine bestemte Grænser for, hvad der kunde ydes, vil man forstaa, at de enkelte Mestere maatte komme til at staa paa omtrent det samme økonomiske Standpunkt. Nogen Spore for den flittige og dygtige Mand til at