545170396

92

hen til, at Lavsartiklerne blev nøje overholdt, samt at Mestrenes Antal blev indskrænket eller fastsat til en bestemt Størrelse, der ikke maatte overskrides. Det var f. Eks. Tilfældet i Stockholm, hvor der kun maatte være 2 4 Mestre. Allerbedst var det dog maaske som i London, hvor ingen fremmed Svend maatte komme Byen paa 5 Mil nær. Hvor galt det kunde gaa Byer, der ingen Lavsartikler havde, det kunde man efter Oldermandens Mening se et Eksempel paa i St. Petersborg. Der var ingen Lavstvang, men Følgen heraf var da ogsaa den, at naar en Mester havde tjent sig nogle Penge, saa flyttede han derfra, til stor Skade for Byens Indbyggere. I en længere skriftlig Erklæring understregede Lavet sin Op­ fattelse endnu mere bestemt. Den begynder med en Udtalelse mod, at Kommissionen i det hele taget har givet sig af med dets Svende, hvortil der formentlig ingen Grund var. »Vi kan ikke indse«, hedder det, »hvormed vores Svendes Tilstand kunde røre Kom­ missionen, da de ikke hverken haver eller kunne i nogen Maade beklage sig. Thi enhver af dem haver sin Frihed, saasnart at deres Læreaar er forbi, at kunne frit og ubehindret søge deres Lykke i den ganske Verden; de haver hos Mestrene deres 01 og Mad og en Løn fra 4 til 6 Mark ugentlig og kan undertiden fortjene lige saa meget til i deres Fritimer, Drikkepenge uberegnet, NB, naar kuns Mesteren selv haver noget at bestille«. At forandre noget i disse Forhold var der ingen Grund til. Lavet maatte snarere røres, naar det tænkte paa de unge Men­ neskers Fremtid under de Forhold, som Kommissionen ønskede at skabe. De unge Svende vilde bare tænke paa at faa Kone og Børn uden at tage Hensyn til, om deres Fortjeneste var tilstræk­ kelig til at føde en Familje. Nej, Mesterstykket, det var den eneste rette Vej til Vindski- belighed, og den eneste Grundvold for Lavet. Blev det ikke opret­ holdt, vilde ingen dansk Svend nogensinde kunde vinde Anseelse eller Understøttelse i fremmede Lande, Antallet af slette Arbejdere vilde formeres, og hvorledes vilde det gaa den kongelige Armé, naar den skulde til Felts, og ingen kunde gøre en Sadel Det vilde vistnok blive en jammerlig Tilstand baade for Hesten og Rytteren. Der var allerede nok, som kaldte sig Sadelmagere, men kun faa forstod at gøre en Sadel.