545170396

93

Uagtet den sidste Grund egentlig ikke talte til Gunst for Mesterstykkets Opretholdelse, saa endte Lavet dog med i sit Indlæg paa det kraftigste at hævde Nødvendigheden af Lavenes Vedbliven, og anmodede Kommissionen om at virke hen til, at Lavsartiklerne for Fremtiden blev overholdt paa det nøjeste. I samme Retning gik en Henvendelse fra samtlige Lav til Kongen. I denne skildres udførligt de Følger, som Kommissionens Forslag vilde faa, i Fald det blev til Lov: »Efter Kommissionens Forslag véd Drengen, naar Kontraktens Aar ere udløbne, at han skal være Svend, Svenden, at han efter 4 Aars Forløb kan blive Frimester og atter om andre 4 Aar Lavsmester; de driver saa­ ledes Aarene hen, Mestrene maa nødes til at betjene sig af Sven­ dene, enten de du noget eller ikke, da ingen fremmede Svende efter saadan Lavenes Ophævelse kan komme herind. Naar de fastsatte Aar er forløbne, bliver disse Mestre lige ved hidtil værende Lavsmestre, de lære da Drenge ud, og disse, underviste af Kluddere, blive Kluddere, efter faa Aars Forløb ville de duelige Arbejdere, som nu haves, forvandles til Fuskere, og da deres Antal ikke kan indskrænkes, eftersom det ikke kan bestemmes, hvormange der af hvert Haandværk kan lære; thi Arbejdet og Afsætningen af forarbejdede Varer er ikke det ene Aar som det andet, da det dependerer af forskellige Omstændigheder, saa vil de sikkert saadan tiltage, at de maa, naar det bliver altfor stort, eller naar mindre Arbejde eller Afsætning findes, nødes til paa ulovlige Maader at søge Livets Ophold«. Som man vil se af de her anførte Citater, var der hos Mestrene ikke megen Forstaaelse af Forholdene. Naar bare alt blev ved det gamle, som det havde været for 100 Aar siden, saa vilde alt efter Lavets Mening atter blive godt. I den Retning gik den offentlige Mening dog ikke, og Mestrenes Modforestillinger blev derfor ogsaa temmelig virkningsløse. Ganske vist blev Kommissionens Forslag ikke gennemført i hele sit Omfang, men i den Forordning at 21. Marts 1800, som blev Resultatet af dens Arbejde, blev det dog tilladt, at »enhver ind fød t her i Staden arbejdende Haandværkssvend, naar han med gyldige Beviser godtgør at have i 4 Aar arbejdet som Svend, enten her i Landet eller paa fremmede Steder, (efter at være

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online