545170396

9 6

Stiftelse, synes alle at være enige om dets Ophævelse. Der holdtes desangaaende et stormende Møde den 6. Decbr. 1817, hvor nogle Mestre foreslog, at Magasinet skulde ophøre allerede til Nytaar, andre, at det skulde vente til Maj næste Aar. Enighed var ikke til at opnaa. Hvad der har været Aarsagen til at Magasinet saa hurtigt maatte lukkes, er der ikke opbevaret noget om Man tager imid­ lertid næppe Fejl, naar man søger Grunden i en uhensigtsmæssig Organisation. Det at Bestyrelsen af Magasinet skulde gaa paa Omgang mellem Mestrene, maatte selvfølgelig gøre Ledelsen ujævn, da man ikke kunde vente, at alle skulde have den samme Inte­ resse for Forretningen. Paa denne Grund strandede ogsaa de andre Lavs-Fællesforetagender, der kom frem i denne Tid. Man havde set rigtigt i, at Magasinerne kunde blive til Nytte for Haandværkerne, men man bundede endnu alttor dybt i gamle Forestillinger og havde ingen Forstaaelse af, at den Art Foreta­ gender krævede Enhed og Kraft i Ledelsen, og at der maatte moderne Forretningssans til for at drive det til noget. I Hoved­ sagen blev man staaende paa det gamle Standpunkt uden Evne til at se udover de gamle Skranker, som Aarhundreders nedarvet Slendrian havde skabt. Alt hvad der gik ud over det en Gang tilvante, veg man ængsteligt tilbage for. Hertil kom, at Forholdene hos Lavetsenkelte Mestre stadigt var yderst smaa; ingen af dem havde store Forretninger, og de fleste beskæftigede kun en eller to Drenge. Intet Under da, at der under saadanne indskrænkede Omstændigheder ogsaa avledes et i høj Grad smaatskaaret Syn; dertil kom, at Disciplin aldrig havde været Sadelmagernes stærke Side. Enhver fulgte sit Hoved, og Fællesregler eksisterede der, i Modsætning til hvad der var Tilfældet hos andre Lav, mærk­ værdig faa af. Et betegnende Træk i denne Retning, er den forskellige Maade tilrejsende fremmede Svende modtoges paa. Nogle Mestre gav de Svende, der ingen Arbejde fik, Kost og Logi, nogle gav dem 1 Daler, 4 Mark eller 3 Mark og andre slet intet. Man har Ind­ trykket af, at det sidste Tilfælde i Grunden indtraf ret hyppigt. Saa meget er vist, at Svendene klagede til Lavet over, at de Svende, som paa denne Maade kom til Kort, laa deres Kasse til Byrde,