KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BESTYRELSESFORHOLD. ARISTOKRATISK OPPOSITION 97 at M ag istraten alene h avd e faaet Lejlighed til at frem sæ tte venskabelige H en stilling e r, m en a t d et blev B rand fo rsik ring en s egen Sag, om den vilde e fte rk om m e dem . O verfø rt p aa det foreliggende p rak tisk e Spørgsmaal m ed fø rte det to logiske S lu tn inger, som ud trykkelig fastsloges: det v a r M ynd ighed sm isb rug , n a a r M agistraten nedlagde Veto imod, at en Ge­ n e ra lfo rsam lin g b eh a n d le d e Spø rgsm aalet om , hv o r vidt en ny F u n d a ts sk u ld e u d a rb e jd e s, og det samm e v a r Tilfæ ldet, n a a r den fandt for godt, efter a t det v a r sket, at fo rbyde dens Vedtagelse, dog forudsat, at den ikke in d e h o ld t nye B estemm elser angaaende Kassens Fo rm ue. D a d e n n e In d stillin g i S ta tsraad sm ød e t d. 26. April 1786 etter Kan­ celliets Anbefaling »i alt« blev stadfæstet, betød det et meget afgørende S k rid t h e n im o d den Løsn ing af F o rb ind e lsen m ellem Magistrat og B ran d fo rsik rin g , som a llered e tidligere v a r bleven stillet i Udsigt. Ma­ g istraten s M ynd ighed v a r h e re fte r ganske ringe og vilde næppe i P raksis vise sig som en In d sk ræ n k n in g i In teressen ternes Selvstyre. Den god­ k end te det selv ved fra d enn e Tid at nøjes m ed en Meddelelse om Ge­ n e ra lfo rsam lin g e rn e s Udfald uden som hidtil at give Møde ved flere eller fæ rre R ep ræ sen tan te r. O ppo sitionen h avd e v u n d e t en Sejr. E n d n u stod det dog tilbage at beny tte den og faa den beseglet gennem Udstedelsen af en ny Fundats. S køn t det laa ud en for de Opgaver, der v a r bleven Regeringskom ­ m issionen anv ist, h avd e den p aa bedste Maade søgt at lette Bestræ­ b elserne h erfo r. Ikk e alene M agistratens M odstand havde den ryddet af Vejen, m en ogsaa D irek tion en s og de D eliberationskomm itteredes. E fter den s a f K ongen godkend te Opfattelse v a r disse to Myndigheder a t b etrag te som Udvalg, n ed sa t a f In teressen tskabet og hver med sin specielle Opgave. D en første sku lde sørge for den daglige Adm inistra­ tion, den a n d e n deltage i Afgørelsen a f vanskelige Spørgsmaal, der ikke k u n d e afven te en G eneralfo rsam ling s A fholdelse. De v a r derfo r begge d en n e u n d e ro rd n e t og ud en Magt til at bestemm e, hvad der m aatte b ringes i F o rslag og besluttes. Komm issionen var endog gaaet el Skridt v id ere og h av d e faaet Kongen til at drage Konsekvensen at dette S tand­ p u n k t ved at befale M agistraten at lade D irek tionen to ran stalte en Ge­ n era lfo rsam lin g , d e r k u n d e træffe en Afgørelse i det om strid te f undats- sp ø rg sm a a l r). Det sk u ld e nu vise sig', om Oppositionen, som den saa m ange Gange havd e p a a b e ra a b t sig, ra ad ed e over In teressen ternes F lertal. Stillingen v a r den bed st m ulige. Dens ledende Mænd v a r Landets tørste og tor- nem ste, dens S tøtte selve Regeringen, der paa bedste Maade havde lagt Sagen til Rette. .1). 1. Ju n i 1786 a fho ld te s den i saa m ange Aar og med saa sto r Ihæ rd ig h ed fo rlang te G en eralfo rsam ling2). D irektionen viste sig stadig som en h a a rd n a k k e t M odstander og forstod at drage sig det til Nytte, at d e r ikke i D atiden eksisterede nogen Presse, som havde kun- 13