KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS SIDSTE KAMP 101 o p fo rd red e h a n offentlig og gen tagne Gange i Berlingske Avis1) sine M ed in te re ssen te r til sam m en m ed ham at ansøge om , at D irek tionens O p træ d en m a a tte hlive g jo rt til G enstand fo r Undersøgelse ved en sæ r­ lig Komm ission . A tter søgte D irek tio n en Ly hos K an celliet2) og forestillede, at det v a r im od al O rden , at en enke lt M and »for h an s T ræ ttek iæ rh ed og uroelige G rillers Skyld« sku ld e væ re i S tand til at sætte den hele Bys Indbygg e re i Bevægelse og give An ledn ing til P rocesser. Der v a r saa m eget m in d re A n ledn ing dertil, som alt i B rand fo rsik ringen stod for­ træffeligt til, og A ng rebene v a r u d en G rundlag. Den krævede derfor, at d e r b lev givet B arfred T ilho ld om at ho lde sig rolig, eller at han blev straffet. Dens Ønske b lev ikke opfyldt. Kancelliet v a r forstand ig t nok til at b etrag te B arfred som ikke helt tilregnelig og h env iste3) D irek tionen til et p riv a t Sagsanlæg og ra ad ed e i øv rig t, trod s »hans frem tu rende D ristighed im o d de h am saa ofte b ek iend tg jo rte Befalinger«, til ikke m e re at agte p aa den »gamle u roelige Mands Forslag«. Lige saa fo rnu ftig t o p traa d te B rand fo rsik ringen s In teressen ter. Paa G en eralfo rsam ling en d. 16. April 17904) foreslog D irek tionen , at der sku ld e anlægges Sag im o d B arfred og ind rykkes i Aviserne en Advarsel m od at in d lad e sig m ed h am , sam t antydede, om det ikke vilde være held ig t al lha h am afsat fra h an s Stilling som D eliberationskomm itteret, d e r gav h am en Slags Avtoritet. I hv ert F ald vilde det sidste, ud en F o r­ tilfæ lde som det v a r, have væ ret ubetæ nk som t og kun d e have ført til en langv arig S trid, som det slet ikke v a r udelukket, at B arfred havde vund et. S po ren e fra de 32 Mænds Fo rsam ling k u n d e nok virke sk ræm ­ m ende. Det v a r d erfo r klogt og i V irkeligheden tilstrækkeligt, at Gene­ ra lfo rsam lin g en nø jedes m ed at give D irek tionen et k raftigt T illidsvotum , u d try k te sin Overbev isn ing om , at den havde h an d le t i fuldstændig Over­ en sstemm else m ed de kongelige A no rdn inger, sam t erk læ rede B arfreds B e sky ldn inger fo r urigtige og' ug rundede. E n Advarsel i Aviserne fandt m a n ogsaa p aa sin P lads, hvo rim o d et Sagsanlæg v a r ganske overflødigt, da det h av d e vist sig, »at b a n d dog ikke ved M ulcter k an d rettes«. E n d n u en Gang sku lde B rand fo rsik ringen beskæftige sig m ed Er. B arfred . D. 29. J a n u a r 1793 udsend te han en Bekendtgørelse, un d e r­ tegnet A n o n ym u s5). Dens Begyndelse er en udmæ rket P røve paa h a n s Stil: Høystnødvendig Bekiendtgiørelse! Glæder Eder i dette nye Aar, i Fattige, Hungrige, Usle, Nøgne, Syge og Nødlidende; Ja! de Arbeydende med, paa Stadens Hospital og Ladegaarden; sam t foruden, NB. El almindelig frie Brød-Huus, for alle omløbende Betlere; (saaledes at ingen kunne døe af Sult) hvis Kaar alle ere muelige at kan blive forbedrede; Men beder, beder, Gud inderlig og indstændig, som nu, (Gud skee evig Tak) har aabnet