KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BESTYRELSESFORHOLD. GENERALFORSAMLINGEN 105 B ran d fo rsik rin g en s An liggender v a r bleven k ro n e t tned Held, at tage s tø rre H en syn til Interessenterne*). D ertil k u n d e gan ske vist b idrage en stø rre Im ød ekomm enh ed og H en sy n sfu ld h ed i det daglige Samkvem . Hovedsagen m aatte dog blive at u d fo rm e F u n d a tse n s B estemm elser om In teressen tern es Medvirken i K assens S tyrelse. Dette h a r ogsaa i stigende G rad væ ret Tilfældet. Fø rst og frem m e st blev G eneralfo rsam lingens O rdn ing næ rm e re fastsat, og den s M ynd ighed stiltiende udvidet. A no rdn ingen af 1733 v a r som dens F o rgæ n g e r m eget sp a rsom og u k la r i Reglerne for denne Institu tion . Om den s S am m en sæ tn ing bestem tes det, at ikke alle In teressen tern e h avd e M øderet, hv ilket i saa sto rt et Selskab var en Umulighed, m en a t de fo rsik red e i h v e rt enke lt K v a rter sku lde vælge et Antal svarende til Vss a f dets M ed lemm er. Om G eneralfo rsam lingens Opgave og Myn­ dighed v a r næ sten intet fastsat, heller ikke, hvem d e r sku lde afgøre D irek tion , M agistrat eller In te re ssen te rn e selv — , n a a r »det fo rnød en t eragtes«, at et Møde sku lde afho ldes. F un d a tsen s Ord, at hvert enkelt K va rters In te re ssen te r valgte og »affærdigede« sine R ep ræ sen tan te r, ku n d e tyde paa, at disse opfattedes som M andan ter, der stem te efter Instruks. 1 saa F a ld kom d e r ogsaa Mening i Bestemmelsen om , at D irek tø rerne sku ld e vælges a f »sam tlige In teressen tere« . Adskillige F o rh o ld stod saaledes end n u tilbage at ordne. Spørgs- m aa le t om , hv em d e r sku lde b estemm e G eneralforsam lingens S amm en ­ træ d en , blev ved P rak sis ud elu k k en d e overlad t til D irek tionens F o rgod t­ befindende. I den første M enneskealder endog i den Grad, at det stod den fu ld k om m en frit, om den overhovedet vilde a fho ld e noget Møde. D enne M yndighed blev dog ikke beny ttet, og gav straks, da det saa ud til at sku lle ske, A nledning til, at en F o ran d rin g blev truffet. Medens de r nem lig i hvert af de tre første T ia a r af B rand fo rsik ringen s V irksom ­ hed blev a fh o ld t 6 eller 7 G eneralforsam linger, fandt D irek tionen i Fem - aa re t 1761 til 1765 k u n en enkelt Gang Anledning til at m ødes med de fo rsik rede. Dette F o rh o ld vak te M isfornøjelse, h vo ra t Følgen blev, at D ire k tio n e n n u m aa tte love for F rem tid en at afh o ld e G eneralfo rsam ling h v e rt A ar og in d en April Maaneds U dgang1). Helt blev d enne Bestem ­ m else dog a ld rig op retho ld t. I T iden til B rand en 1795, altsaa i netop 30 Aar, e r i alt k u n bleven a fh o ld t 26 G eneralforsam linger, de ra f kun 10 in d en for den fastsatte T idsgrænse. Af langt stø rre B etydning var *) Naar den optraadte saa heftigt, som den gjorde over lor Kravene om en ny Fundats, skyldtes det, at den i dette Spørgsmaal følte sig sikker paa Flertal- lets Støtte. En enkelt Begivenhed staar dog i Modstrid med den almindelige Iagttagelse, idet Direktionen, trods direkte Protest fra Interessenternes Side, paa egen Haand har truffet en Afgørelse og nægtet at forelægge den paa en Generalforsamling. Dette skete i 1793 med Ansøgningen om en Understøttelse til Stadshauptmand Mylius.