KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BESTYRELSESFORHOLD. GENERALFORSAMLINGEN 107 skellige, som de a f en eller and en G rund fandt væ rdige dertil, f. Eks. i 1739 Ju s tits ra a d L inde som R ep ræ sen tan t for Byens P ræ steskab og Ren­ te sk riv e r B alling p aa Kongens Vegne for en G aard bag R ø rs e n 1). E fte rh a a n d e n fand t m an det dog besynderligt, at D irek tionen saa- ledes bestem te G eneralfo rsam lingen s S amm en sæ tn ing og fik i Stedet in d fø rt den Æ n d rin g , at det i hv ert K v arter blev overd raget en enkelt In te re s se n t a t sam m en k a ld e de øvrige fo r m ed dem at drøfte, hvem d e r sku ld e udtages til at m øde p aa den fo restaaende G eneralfo rsam ling2). D ag so rd en en blev m eddelt disse K v a rte rsfo rsam ling e r3) — som det noget sen e re b lev bestem t - - 8 Dage fo ru d for G eneralfo rsam lingens A fhol­ d e lse4). D en n e O rdn ing voksede sig e fte rh aan d en stadig stæ rk ere og blev ved en enk e lt Lejlighed ud trykkelig k rævet o p re th o ld t af Magi­ s tr a te n 5). Det næ ste Sk rid t i Udviklingen v a r Fastsæ ttelsen en Gang fo r alle a f de K omm itteredes Antal. I Aaret 1755 v a r Tallet p aa for­ sik rede steget til 3083, som altsaa paa G eneralfo rsam lingerne vilde have 123 R ep ræ sen tan te r. Ud derfra beslu ttede m an re n t adm in istrativ t i F rem tid e n p aa det næ rm este at ho lde sig til dette Tal og give hvert K v a rte r en R ep ræ sen ta tio n p aa 10 M ed lemm er6). D erim od op re tho ld t m an u fo ran d re t, at d e r ikke ved h v e r enkelt G eneralforsam ling foretoges Nyvalg a f K omm itterede, m en at de en Gang valgte vedblev at fungere, til de en ten ved Salg af deres E jendom m e eller p aa G rund a f Døds­ fald v a r u d tra a d t a f B rand fo rsik ringen . Man tilføjede, at for F rem tid en sku ld e ved V a k an ce r de tilbageb levne inden for vedkomm ende Kvarter ho ld e Møde og vælge nye, for at Tallet 120 stadig k u n d e væ re fuld­ s tæ n d ig t7). Hele d en n e N yo rdn ing , skøn t i højeste G rad strid end e mod F u n d a ts e n s B estemm else, at hv e r 25. In teressen t h avde Ret til Sæde og S temm e p aa G eneralfo rsam lingen , blev mæ rkelig nok h v erk en fore­ lagt M agistrat eller Kancelli. F ø rst ved at optages i F o rb ed ring spo stern e 1769 fdi den sin officielle Godkendelse. G ennem alle disse R efo rm e r i G eneralfo rsam lingens O rganisation og O rdn ing v a r d en n e In stitu tio n bleven betydelig fæstnet og udviklet. N atu rligv is k u n d e dens A u to ritet ikke an d e t end lide und er, at der i hele P e rio d en , selv n a a r meget betydningsfulde eller to r In teressen tern e d irek te følelige Spø rgsm aal sku lde til B ehandling, i Reglen v a r to rho ld s­ vis faa, d e r gav Møde. I A lm indelighed v a r Tallet, bo rtset fra de første G eneralfo rsam linge r, som havd e N yhedens In teresse, k u n ca. 30 til 50. Ved en en k e lt Lejlighed k u n d e det falde til 16, ved en an d e n stige til 86. Alligevel v a r de K omm itteredes Indflydelse betydelig og satte sig navn lig Spor u n d e r K am pen fo r B rand fo rsik ringen s Selvstændighed. Be­ g iv en h ed e rn e 1756 viste, at glippede den, faldt i V irkeligheden enhve r Udsigt til Sejr. I det sto re og hele stod im id lertid D irek tion og G eneral­ fo rsam ling tro fa st samm en . Skøn t ogsaa den sidste v and t derved og ikke b lo t fik Afgørelsen i Spørgsm aal som i. Eks. R egnskabernes God- 14*