KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

116

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795

som h ed som ra a d e t. In d v e n d in g e n v a r stadig den sam m e , at Byens P o rte v a r lu k k e t om A ftenen, og at det d e rfo r v a r um u lig t ved u d en b y s B ra n d at k om m e til H jæ lp. Over fo r dette A rgum en t, som for Besten u n d e r Rædselsdag'ene i 1728 h avd e vist sin Berettigelse, h avd e m a n slet ikke Øje for, at det ogsaa b u rd e k om m e i B etrag tn ing , at e n h v e r Udvidelse af Om ra ad e t vilde fo rm in d sk e T ilfæ ld igh ed ern e i de aa rlige B ra n d sk a d e ­ fo rho ld . A fvisningen a f e n h v e r u d en b y s F o rs ik rin g ram te første Gang de talrig e ud en fo r P o rte n e beliggende R e b e r b a n e r1) og b lev sid en gentaget over fo r et F o rslag a f M ag istraten om a t fo rsik re de u d e n for Fæ stn ing s­ væ rk e rn e , m en p a a Byens G ru n d beliggende teg lhæ ng te H use, og det uagtet m a n h avd e stillet i sik k e r Udsigt, at K ongen vilde give sit S am ­ tykke til i IId eb rand stilfæ ld e at aa b n e Byens P o r te 2). D isse Afslag h avd e til Følge, at det, alt efter som Byen udv id ed e sig, blev en stedse s tø rre Del E jen d om m e , som ikke k u n d e finde Optagelse i Byens B ra n d fo r­ sikring. S køn t saaledes B ran d fo rsik rin g en s B esty relse m ed al m ulig Tydelig­ hed havd e vist sin Ulyst til at fravige den en Gang tru fn e O rdn ing , h in d re d e det dog ikke, at S pø rg sm aalet um id d e lb a rt efter igen blev re jst og det i den y d e rst d ristige F o rm , at m a n forsøgte at faa Selska­ bet til at fo rsik re u d e n la n d sk e E jen d om m e . R imeligvis h a r d e r ikke d e rm ed væ re t tæ n k t p aa nogen s tø rre in te rn a tio n a l F o rre tn in g . Dog v iser D rø ftelsen , at i det m in d ste D ire k tio n e n v a r k la r over, at selv et n o k saa lille S k rid t i d en n e R etn ing k u n d e have v id træ k k en d e Følger. A n ledn ingen v a r til stø rste Æ re fo r det k jø b e n h av n sk e Selskab og v iser den T illid , det m a a have nyd t. I S lu tn ing en a f Aaret 1756 lod n em ­ lig D om k ap itle t i L ü b e c k ansøge ho s Kongen om , at dets i L ü b e c k be­ liggende G aarde og H u se m a a tte b live op taget i In te re ssen tsk ab e t. Kongen v a r saa letsind ig ud en v idere at give et b ek ræ fte n d e Svar og kom , d a h a n u v en te t stød te p a a M odstand , i en van ske lig Stilling. F ø rst lod K ancelliet M agistraten vide, at »H ans M ayestæ t g iern e saae, at Capittiet h e ru d i blev viist Føye« og d e rfo r b ad Byens Ø v righed p a a bedste M aade søge at fo rm a a v ed k om m en d e til at opfylde dets Ø n sk e 8). Alligevel d risted e M agistraten sig til en k raftig P ro test. Uden fø rst at opfylde K ravet om at b rin g e Sagen til B ran d fo rsik rin g en s K u n d sk ab søgte d en p a a egen H a an d at m o d a rb e jd e F o rslaget og in d sen d te en læ ngere B etæ nkn ing . I)en henv iste i første Række til den fo rm e lle V anskelighed , at F u n d a t­ sen ud trykk elig fo rbød u d enby s F o rsik rin g og g jo rd e i d en n e F o rb in ­ delse o pm æ rk som p aa , at In te re ss e n te rn e i den G rad h o ld t fast ved d en n e B estemm else, at de endog h avd e næ g tet at a a b n e Adgang for d eres egne M edborgere, som v a r bosat p aa B ro e rn e , og d e rfo r s ik k e rt m eget m e re vilde gø re det over fo r nogle L ü b e c k e re , m ed hvis E je n ­ d om m e de ikk e en Gang k u n d e føre T ilsyn . Sam tid ig tilføjede Magi­ s tra ten som sin egen A nskuelse, at et saa d ristigt Sk rid t som u d en la n d sk