KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. DET LOKALE OMRAADE

117

F o rs ik rin g u tv iv lsom t vilde rokke T illiden til Kassen og m ed føre en s tø rre U d v a n d rin g a f In te re s s e n te r1). Hvis M agistraten m en te med dette Svar at have b rag t Sagen til at s tran d e , b lev den i høj G rad skuffet. Følgen blev kun et endnu k raf­ tigere P a a b u d . Nu kom det frem , at Kongen allerede havde givet sil Løfte og v a r fast b e slu ttet p a a at se sin Vilje gennem ført. Magistraten h avde d e rfo r h u rtig st m uligt at faa sam m en k a ld t en G eneralforsam ling. Ogsaa d en n e Befaling forstod m an at omgaa ved, fo rinden den kund e efte rkomm es, at faa D irek tion en til at prøve, hvad den kunde udrette. I). 22. N ov em b e r 1756 a fh o ld t D irek tionen og Magistraten et Fæ llesmøde paa R a a d s tu e n 2), som viste de to P a rte rs Overensstemm else, og hvo ra f Følgen blev, at D irek tio n en i en skriftlig Betænkning'3) frem satte sine G runde , d e r talte m od i den k jøb enh avn sk e B randka sse at optage saa fjern t beliggende E jendomm e. Skrivelsen viste en tydelig Uvilje mod at ind lad e sig p aa et saa vanskelig overskueligt Foretagende. Den rø­ bede tillige, at det v a r D irek tionen s Overbevisning, at den m indste E fter­ g ivenhed k u n d e føre til en fu ldkomm en F o ran d rin g a f B rand fo rsik rin ­ gens A rbejde. Man ho ld t sig derfo r ikke til det enkelte foreliggende T il­ fæ lde, m en g jo rd e i A lm indelighed opmæ rk som paa alle de Vanskelig­ h ed e r, som F o rs ik rin g a f udenby s E jendomm e m aatte medføre. N avn ­ lig v ilde den n u væ ren d e O rgan isation langtfra k u n n e slaa til u n d e r de nye F o rh o ld . H vorledes sku lde d e r uden vidtløftige Rejser k u n n e væ re to D ire k tø re r til Stede ved de nødvendige V u rde ringer? Hvorledes skulde m an sæ tte A ssu ran ce re tten eller ved K jøbenhavns Underfoged indd rive R e stan ce r? H vorledes v a r S lukn ing sred skaberne de forskellige S teder, og h vo rled e s v ilde det væ re muligt nogen lunde hu rtig t efter en Ild eb rand at faa Skaden tak se re t? D irek tio n en s S ta n d p u n k t v a r meget natu rlig t. En i den G rad om ­ fattende Udvidelse a f B rand fo rsik ringen s V irk som hed som raade m aatte nødvend igv is kræ ve tilsva rende Æ n d rin g e r i O rganisationen og B istand af de lokale Øvrigheder. Selv om disse Betingelser nok ku n d e opfyldes, v a r det d e rim o d ikke saa let at komm e uden om de Vanskeligheder, som fulgte a f T iden s slette K omm un ik ation sm id ler og af den lidet ud­ viklede B rand fo rsik ring stekn ik . Fo rskel i Byggemaade vilde utvivlsom t ogsaa k ræ ve d ertil sv arend e Æ n d rin g e r baade i P ræm ieberegn ing og V u rde ring sreg le r. R imeligvis h a r ogsaa Kancelliet indset Berettigelsen a f D irek tion en s S tandpunk t. E fter dennes E rk læ rin g h ø re r m an i hv ert Fald ikke m e re om det ltibske Domkapitel. Alligevel følte m an sig ikke m e re tryg end i 1769, da Fo rb ed ring spo stern e blev udsted t, at ønske og ogsaa opn aa , at d e r blev optaget et udtrykkelig t F o rb u d mod udenbys Fo rsikring*).

) Der er i denne Forbindelse Grund til at bemærke, at, da den almindelige Brand-